23948sdkhjf

Fejl på din hjemmeside skræmmer kunderne væk

Kravene fra brugerne bliver større og større og kritikken er nådesløs, hvis budskaberne eller funktionerne på virksomhedens hjemmeside er forældede, forkerte eller fyldt med fejl. Lad professionelle kigge dig over skulderen, så din hjemmeside ikke skræmmer kunderne væk
Det daglige fokus på kerneforretningen gør det til en udfordring for mange små og mellemstore virksomheder at sikre, at hjemmesiden altid er aktuel og interessant.

De fleste af os har prøvet at klikke ind på en hjemmeside, hvor der annonceres for sommerprodukter om vinteren, hvor der vises en nytårshilsen i maj eller henvises til en medarbejder, der for længst er rejst fra virksomheden. Reaktionen er den samme hos de fleste af os: Vi spørger os selv, om firmaet mon er lige så sjusket med deres arbejde og produkter, som de er med deres hjemmeside.

Det skriver Mester Tidende, som har talt med direktør Hans Svensson, AdHoc Marketing, som bl.a. yder førstehjælp til nødlidende hjemmesider.

Hans Svenssons har mangeårige erfaring med marketing, kommunikation og ledelse bl.a. gennem syv år som marketingchef og marketingdirektør hos Carl F og d line.

Den erfaring bruger han, når Adhoc Marketing løser opgaver f.eks. hos grossistvirksomheden Danzafe, Quooker Skandinavien og VVS Comfort Sydfyn.

Sidstnævntes indehaver Per Hybel fortæller, at en gennemgang af firmaets hjemmeside sidste år har resulteret i et mere aktuelt indhold med fokus på bl.a. vedvarende energi. Samtidig har Adhoc Marketings analyse af virksomhedens marketingbudget ifølge Ole Hybel resulteret i en årlig besparelse på over 200.000 kr.

Stor fleksibilitet

- Mine kunder har det til fælles, at de har brug for praktiske og tilgængelige løsninger og stor fleksibilitet, forklarer Hans Svensson, der ser sin praktiske tilgang til opgaverne som det, der giver tilfredse kunder.

- Jeg har gennem årene opbygget et solidt netværk, der leverer alt lige fra annoncer, brochurer, analyser og fotografering til avancerede IT-løsninger. Det er bl.a. dette netværk, som mine kunder har adgang til som en del af pakken. På den måde fungerer jeg i praksis som en halvtung marketingchef – men på deltid og som en variabel omkostning.

Netop variable omkostninger er noget, mange virksomheder foretrækker i disse tider, siger Hans Svensson til Mester Tidende.

Filter mod annoncehajer

- Det er et udbredt problem, at mange mindre virksomheder går i de fælder, som mange mere eller mindre dubiøse firmaer stiller op netop for at udnytte virksomhedsejerens dårlige samvittighed over det manglende fokus på markedsføring, forklarer Hans Svensson.

Flere virksomheder ringer jævnligt og udgiver sig for at være Google og dermed nærmest uundværlige. Men også diverse vejvisere, opslagsværker, sponsorater eller såkaldte profilmagasiner går på strandhugst i mindre virksomheders budgetter.

Jeg fungerer som mine kunders filter for den slags, så virksomhedsejeren slet og ret kan henvise dem til mig og få en faglig vurdering af de forskellige tilbud. På den måde kan han fokusere på sit eget håndværk, mens han samtidig får glæde af mit, understreger Hans Svensson.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109