23948sdkhjf

Boom i salget af energirenoveringsløsninger

Energirenovering rykker højere og højere op på erhvervslivets og den offentlige sektors dagsorden. Det slår direkte igennem i salget af ventilationsløsninger. Hos Øland steg salget 25 pct. sidste år. 2014 tegner endnu bedre
Hoteller, indkøbscentre, hospitaler, erhvervslejemål og boligselskaber melder sig i stigende grad under de grønne faner. Udsigten til både at høste økonomiske besparelser og forbedre indeklimaet har sat massivt gang i efterspørgslen efter energirenoveringsløsninger til eksisterende byggeri. Det mærker man hos Øland, der leverer ventilationsløsninger.

- Vi havde en fremgang i salget af komfortventilatorer på 25 pct. sidste år. Jeg vil ikke sige, det kom bag på os, for vi har hele tiden troet på, at det store fokus på klima og energi er kommet for at blive. Armbevægelserne er måske ikke så store som før krisen, men der er en meget tydelig interesse for løsninger, der både gavner klimaet og giver konkrete fordele.

I dette tilfælde i form af besparelser og bedre indeklima, siger salgsdirektør i Øland, Carsten Madsen og nævner Høje Gladsaxe, Sygehus Himmerland Farsø, Herlev hospital og Post Danmark som eksempler på projekter i 2013.

Mennesker vinder over industri

Øland har traditionelt stået på to ventilationsben. Komfortventilatorer, som populært sagt er til miljøer med mennesker, og industriventilatorer som anvendes i fremstillingsindustrien. Det er inden for komfortventilatorer, efterspørgslen boomer, og det tager Øland nu konsekvensen af.

- Med et endnu travlere år i sigte har vi valgt at samle alle kræfter på den del af ventilationsforretningen, som har med energirenovering og indeklima at gøre. Derfor stopper vi salget af industriventilatorer og flytter medarbejderressourcerne herfra over til komfortventilatorer, siger Carsten Madsen, som forventer at styrke organisationen yderligere i løbet af året.

- Jeg tror kun lige, der er taget hul på bylden. Danmark har samlet set verdens strammeste energikrav til nybyggeri, og det har længe smittet positivt af på ventilationsbranchen. Men der er et kæmpe marked for energirenovering af eksisterende byggeri, og det er det, der nu for alvor begynder at rykke. Så vores forventning er nogle meget travle år fremadrettet, siger Carsten Madsen.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078