23948sdkhjf

Ny mulighed for garantier

For den mindre håndværksmester er det ofte en forudsætning for at byde ind på projekter, at virksomheden kan stille en garanti over for bygherrer eller entreprenører. Nu introducerer Vækstfonden en ny garantimulighed, som er målrettet mindre håndværks- og byggevirksomheder
Mange virksomheder i bygge- og anlægsbranchen kender allerede til muligheden for at benytte en Vækstkaution fra Vækstfonden til at stille byggegarantier. Det er en finansieringsløsning, der særligt er relevant for virksomheder med behov for løbende at udstede mindre garantier til flere forskellige byggeopgaver.

Men nu introducerer Vækstfonden en ny garantimulighed, som er målrettet mindre håndværks- og byggevirksomheder, der ikke løbende har brug for adgang til en garantiramme, men som til gengæld har behov for at kunne garantere for enkeltstående projekter over længere perioder.

Det oplyser Dansk Byggeri i en medlemsinformation.

For den mindre håndværksmester er det ofte en forudsætning for at byde ind på projekter, at firmaet kan stille en garanti over for bygherrer eller entreprenører. Samtidig kan de være engageret på et enkelt projekt over længere tid og har dermed ikke brug for at etablere en større garantiramme, som de kan trække på løbende.

Derfor introducerer Vækstfonden nu vækstkaution til enkeltstående arbejdsgarantier, som i højere grad rammer mindre virksomheders behov.

Hvordan fungerer det?

Den nye finansieringsløsning, Vækstkaution til enkeltstående arbejdsgarantier, giver mulighed for, at kautionen bliver nedskrevet i takt med garantien på selve byggeprojektet.

En garanti dækker oftest 15 procent af entreprisesummen i byggefasen. Ved byggeriets aflevering nedskrives garantien så til 10 procent for det kommende år, hvorefter den nedskrives til 2 procent for en afsluttende fireårig periode.

En arbejdsgaranti nedskrives på den måde i store ryk i takt med at behovet for garantien falder. Byggevirksomheden kan dermed skræddersy garantien til det enkelte projekt i stedet for at etablere en garantiramme med lineær nedskrivning.

En Vækstkaution til enkeltstående arbejdsgarantier dækker op til 2 mio. kr., og det er virksomhedens egen bank, der kreditvurderer og udsteder garantien. Er behovet for garantirammer eller enkeltgarantier større end 2 mio. kr., har Vækstfonden også mulighed for at hjælpe ved at stille garanti direkte på vegne af virksomheden, en såkaldt Vækstgaranti.

Fakta om Vækstkaution til enkeltstående arbejdsgarantier

• vækstkaution til enkeltstående arbejdsgarantier nedskrives i takt med garantien på det pågældende byggeprojekt

• kautionen dækker garantier på op til 2 mio. kr.

• kautionen dækker op til 75 procent af bankens tab efter sikkerheder og øvrige kautioner

• din bank yder selve garantien og står for kreditvurderingen

• vækstkaution kan anvendes af små og mellemstore virksomheder med dansk adresse og CVR-nummer

Den nye Vækstkaution til enkeltstående arbejdsgarantier er trådt i kraft den 26. maj 2014. Det vil fortsat være muligt at benytte Vækstkaution som garantiramme med lineær nedskrivning.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093