23948sdkhjf

Landsbyer i Randers får penge til stort cykelprojekt

Sikring af skoleveje, flere parkeringspladser til cykelpendlere og oplyste stier med diodelys skal få flere børn og voksne i Langå, Assentoft og i Spentrup til at træde i pedalerne. Pengene til de mange nye cykeltiltag kommer fra statens cykelpulje, der netop har bevilliget 2.6 mio. kr. til projektet i Randers
Randers kommune har søgt om midler til at øge hverdagscyklismen for både børn og voksne i tre oplandsbyer. Målet med projektet er at få flere børn til at cykle til skole, og at flere voksne øger cykelpendlingen. Enten ved at kombinere cykelturen med bus og tog eller ved at cykle længere distancer på oplyste stier med diodelys.

- Randers Kommune har gennem flere år haft stor succes med at fremme cykeltrafikken i Randers by. Vi tager alle de gode erfaringer med os i det nye projekt i de tre byer, og det bliver spændende at følge udviklingen især omkring pendling og kombinationsrejser, siger Claus Omann Jensen, borgmester i Randers Kommune

Udover at skolevejene bliver sikret bedre med nye stier og udbedring af de nuværende cykelstier, så bliver elever og forældre også inddraget i en såkaldt mobilitetsproces, der skal få flere til at cykle og gå til skole.

For eksempel vil der være bud på, hvordan man cykler over længere afstande eller kombinerer cykling med f.eks. bus og tog. Derfor kommer der også flere parkeringspladser til cykler ved bus- og togstationer.

Desuden får cykelstierne ind til Randers indlagt diodelys, ligesom naturcykelstierne forbedres til pendlerne. Blandt andet skal Gudenåstien fra Randers til Langå asfalteres og monteres med diodelys.

Staten betaler 40 procent af udgifterne til projektet. De resterende 60 procent betaler Randers Kommune. Under forudsætning af Randers Byråds godkendelse forventes projektet gennemført i perioden 2014-2016.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078