23948sdkhjf

Kirker giver cyklister ny luft

Nu kan cyklister få luft i dækkene med specialdesignede kirkepumper
I løbet af sommeren kan du få luft til cyklen ved alle kirker i Middelfart Kommune. Det er Middelfart Kommune, som gennem et udviklende samarbejde med menighedsråd, produktionsskole, provsti og cykelklubber har udviklet en cykelpumpe. Det er første gang i Danmark, at der opstilles kirkepumper ved samtlige kirker i en kommune.

Samarbejdsprojektet med det klingende navn: "Få luften ved kirkerne", sørger nu for, at der opstilles specialudviklede cykelpumper ved de 21 kirker i kommunen.

Kirkepumperne, som de kaldes i daglig tale, er et af mange cykelfremmende projekter i kommunens ambitiøse cykleplan, som skal sætte cyklisme på dagordnen på tværs af forvaltninger og interesseområder. Til at koordinere arbejdet, har kommunen ansat cyklekoordinator Bent J. Pedersen:

- Kirkepumperne er et rigtig godt eksempel på, hvor meget cykelfremme vi kan generere, når vi samarbejder på tværs i kommunen. Og pumperne har mange kvaliteter, udover at servicere cykelturister og kirkegængere med luft og ny viden om kirken, så giver pumperne samfundsrelevante opgaver til eleverne på Middelfart Produktionshøjskole. Det er et unikt cykleprojekt på flere planer, konkluderer Bent J. Petersen.

Produktionsskolens specialbyggede pumper

Cykelpumperne, er solide hærværkssikrede fodpumper i galvaniseret stål og er med deres no-nonsense look nemme at indpasse i den kirkelige arkitektur. På samme tid er de indgangen til den fagre nye internetverden, fordi de kan påmonteres QR koder, så folk med smartphones kan få en indgangsportal til "kirken i cyberspace".

Pumperne kan fortsat betragtes som prototyper og produceres ved Middelfart Produktionsskole af elever, som har behov for læring og udvikling andre steder end i det traditionelle system.

Ambitiøs cykelplan

Middelfart Kommune har en ambitiøs cykleplan, der bl.a. medvirkede til nominering til årets cyklekommune i 2014.

- Middelfart Kommune er en af de absolut førende kommuner, når det handler om vækst inden for cyklisme. Derfor skal vi være opmærksomme på at servicere cyklisme, fordi der både er sundhed, natur, kultur, sammenhold og samarbejde inden for cyklisme. Det er en udvikling, vi vil arbejde benhårdt for og i Middelfart er der mange andre projekter under opsejling. Ambitionen er at blive Danmarks cykelkommune nummer 1 i 2015, siger borgmester Steen Dahlstrøm.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094