23948sdkhjf

Randers Tegl i offensiven

En række initiativer skal styrke Randers Tegls position i Skandinavien
Den 1. januar 2015 fusionerer A/S Randers Tegl og Pipers Teglværker A/S. Dermed bliver samtlige af koncernens murstensproducerende værker nu samlet under navnet Randers Tegl A/S.

Fusionen er resultatet af en intern proces, hvor der har været fokus på at intensivere samarbejdet på tværs af koncernens mange virksomheder og tænke og agere som ét firma.

- Det er fortsat familien Piper, der ejer koncernen, men fusionen giver os bedre forudsætninger for at udnytte synergien mellem vores virksomheder, fortæller administrerende direktør, Thomas Piper og fortsætter:

- Fusionen skal strømline koncernen internt, så vi optimerer vores egne arbejdsgange, men også vores fremtoning i markedet vil fremover blive mere ensartet og markant. Et afgørende led i den proces er, at vores koncernstruktur også bliver mere enkel.

Sideløbende med fusionen arbejders der på flere fronter for at skærpe koncernens profil, ligesom at der er gang i omfattende produktudviklinger og udvidelser på salgs- og marketingsiden.

- Vi opruster på salgssiden for at øge vores tilstedeværelse på eksportmarkederne og for at stå stærkt, når vi inden for kort tid udvider vores produktsortiment, fortæller Thomas Piper, der netop har investeret 30 mio. kroner i en avanceret produktionslinje på et af koncernens større teglværker i Hammershøj. Her udvikler man i øjeblikket nye belægningsprodukter samt en serie af eksklusive lange mursten i et nyt rationelt format, der allerede inden lanceringen har vakt stor interesse.

- Parallelt med at vi udvider vores produktsortiment, har vi ansat en konsulent fra et af vores reklamebureauer som Brand Manager. Han vil fremover arbejde målrettet med koncernens profil, kommunikation og vores vigtigste touch points i markedet. Vores ønske er, at alle kunder oplever samme høje serviceniveau – uanset om de er professionelle eller private, fortæller Thomas Piper.

Service og synlighed

Fokus på service og synlighed fylder meget hos Randers Tegl A/S, der netop har lanceret nyt corporate website på fem forskellige sprog.

- Vores nye site bygger bro mellem de professionelles tekniske behov og privatkunders ønske om inspiration, fortæller Peter Kalmar, marketingdirektør i Randers Tegl A/S, der har en vigtigt opgave i at holde markedet opdateret med koncernens mange produktinnovationer og services.

- Vi ved, at nettet er en vigtig nøgle til at yde god service for professionelle – og til at inspirere private, der skal bygge. Og begge målgrupper er vigtige for os. Derfor prioriterer vi vores onlineaktiviteter højt. Derudover er vores site samlingspunkt for alle vores aktiviteter inden for mursten, tagsten, belægning, gulv, overliggere og bjælker. Det nye website kan derfor også betragtes som startskuddet på en ny tilgang til markedet, fremhæver Peter Kalmar.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141