Skarpe jern i skeden
Hultafors lancerer stemmejern EDC til professionelle håndværkere. Sortimentet indeholder også et huljern, der er skærpet på indersiden, hvilket giver en perfekt 11 mm radius og et huljern skærpet på ydersiden, der er perfekt til at lave kabelkanaler
Da Hultafors for nyligt studerede professionelle håndværkere i deres daglige arbejde, viste det sig, at der var behov for stemmejern, der var nemme at bære og som egnede sig til forskelligt arbejde. Bygningsarbejdere, tømrere, gulvlæggere, tagdækkere, låsesmede og malere efterspurgte alle de samme ting et robust stemmejern med et skæfte der tåler hårde slag.
- Stemmejern EDC har en perfekt slebet klinge i japansk stål og et praktisk skæfte i glasfiberforstærket PP plast, som tåler hårde hammerslag. Klingeskaftet er forsynet med modhager for at forhindre, at det presses ind i skæftet, når man slår på det, hvilket gør, at værktøjet føles ekstra stabilt. For at gøre stemmejernet lettilgængeligt har vi designet en skede, der let kan fæstes på et bælte eller en knap, siger produktchef Håkan Carlsson, Hultafors.
Det nye sortiment indeholder stemmejern med forskellige klingestørrelser fra 6-32 mm. For at gøre stemmejernet så sikkert som muligt, har klingen ingen skarpe hjørner og skæftets udformning garanterer et korrekt greb. Sortimentet indeholder også et huljern, der er skærpet på indersiden, hvilket giver en perfekt 11 mm radius og et huljern skærpet på ydersiden, der er perfekt til at lave kabelkanaler.
Undersøgelsen viste også, at håndværkere ofte veksler mellem forskellige stemmejern. Derfor lancerer Hultafors også en unik stemmejernsholder, der kan fæstes til et bælte, og som gør det nemt for håndværkeren at kombinere og holde styr på sine favoritstemmejern.
Læs i næste udgave Mester Tidendes test af de nye stemmejern.