23948sdkhjf

Kassekredit eller forbrugslån - hvor er renten bedst?

Forbrugslån kan godt være konkurrencedygtige, viser ny undersøgelse.
Det er ingen hemmelighed, at forbrugslån på internettet, har været meget udskældt. Særligt har flere eksperter udtalt sig mere eller mindre negativt om effekterne ved disse moderne forbrugslån, men hvad sker der egentlig, når man sammenligner forbrugslån fra førende udbydere med kassekreditter i landets største banker?

Det spørgsmål havde moorecredit.dk stillet sig selv, og det har resulteret i en omfattende undersøgelse af fordele og ulemper ved de produkter de selv lever af. For at få at danne sig et klar billede valgte man således at lave sammenligningen med bankernes kassekreditter.

Undersøgelsen er bygget på sammenligninger mellem de samlede årlige omkostninger i procent - ÅOP - ved henholdsvis en kassekredit og et af de omtalte forbrugslån.

Forbrugslån er konkurrencedygtige

Undersøgelsen viser, måske lidt overraskede, at flere af de udbudte forbrugslån faktisk er konkurrencedygtige, når det kommer til ÅOP, i forhold til en kassekredit.

De årlige omkostninger i procent kan variere meget alt efter hvilken aftale der indgås mellem de involverede parter, men ved at sammenligne data er det alligevel muligt at give et billede af situationen på markedet lyder det fra moorecredit.com.

Undersøgelsen viser blandt andet, at Danske Banks kassekredit generelt bliver hårdt presset af et tilsvarende forbrugslån fra Santander, der er en af de mest populære udbydere af forbrugslån.

Tallene afslører at en kassekredit på 50.000 kroner i Danske Bank med en løbetid på 5 år kan resultere i en ÅOP på mellem 9,4 pct. og 17,3 pct. mens et forbrugslån hos Santander på 50.000 kroner og en løbetid på 5 år vil resultere i en ÅOP på 11,8 pct.. Der er et stort interval i ÅOP hos Danske Bank, og det vil komme an på den enkelte aftale, hvad den præcise ÅOP bliver. Hos Santander opererer man således ikke med intervaller, men med mere præcise vilkår.

Undersøgelsen viser også at en kassekredit i Almindelig Brand Bank, kan variere i intervallet 12,6 pct. til 18,2 pct. i ÅOP. Endnu engang er dette tal altså højere end hos Santander, med de samme vilkår i øvrigt.

Udbyderen DER er efterhånden kendt fra TV, men har faktisk også ganske konkurrencedygtige vilkår. De opererer med en ÅOP på mellem 12,70 pct. og 20,05 pct., hvilket ikke kan siges at være langt fra bankernes vilkår.

Enkelte forbrugslån skiller sig negativt ud

Der er dog en grund til, at forbrugslån gennem tiden har fået et lidt blakket ry. Flere af de lån der udbydes har nemlig en utroligt høj ÅOP.

Eksempelvis kan nævnes lån fra siden minilån.dk, der ved 40.000 kroner og en løbetid på 5 år tilbyder en ÅOP på hele 26,4 pct.. Det betyder også at man som forbruger skal være meget opmærksom, når man skal vælge mellem forbrugslån og kassekredit. Der er stor forskel på de forskellige forbrugslån, mens bankernes kassekreditter ligner hinanden en del.

Ud fra undersøgelsen kan det dog konkluderes at flere og flere forbrugslån er fuldt ud konkurrencedygtige med bankernes kassekreditter, så hvis man som forbruger har øjne og ører åbne og sørger for at vælge de rigtige, så kan man finde en rigtig lukrativ løsning.

tøtte

Se hele undersøgelsen her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.19