Forening: Sejr over Nykredit er dyrt købt for boligejere
Mange Nykredit-kunder vil ikke mærke, at selskabet nu skal holde bidragssatser i ro, siger parcelhus-formand.
Det skyldes, at boligejere, som har konverteret deres lån, ikke er garanteret den lave bidragssats på en halv procent, som Nykredit ellers er forpligtet til at tilbyde de kunder, som kom til butikken før 2012.
- Nykredit reddes af, at renten er faldet så voldsomt, siden de lån blev optaget.
- Det vil sige, at der er en hel masse mennesker, der har konverteret deres lån. Vi så gerne, at bidragssatsen forblev lav, selvom man har konverteret sit lån, men sådan har Nykredit ikke tænkt sig det, siger Allan Malskær.
Nykredit-kunder, der har udnyttet den lave rente til at konvertere deres lån, har nemlig opnået en besparelse på renten, men har så til gengæld fået en dyrere bidragssats, siger formanden, som kalder det en pyrrhussejr for boligejerne.
Tirsdagens dom i Højesteret sætter et punktum i den årelange strid mellem Nykredit og konkurrencemyndighederne.
Højesteret slår fast, at Nykredit er bundet af tilsagnet om at holde de såkaldte bidragssatser på en halv procent for kunder, der kom til Nykredit før 2012.
Bidragssatsen er den pris, som boligejere betaler realkreditinstituttet for at administrere boliglånet. Tilsagnet blev givet i forbindelse med Nykredits køb af Totalkredit i 2003 og var et krav fra konkurrencemyndighederne for at godkende fusionen.
Parcelhusejernes formand glæder sig over øget opmærksomhed om bidragssatserne, som, han mener, er en urimelig høj indtægtskilde for realkreditinstitutterne på boligejernes bekostning.
- Omkostningerne er jo faldet ekstremt meget, efter alt foregår digitalt. Det er det samme antal klik på computeren, og de samme informationer man skal hente ind om kunden, uanset om man skal låne én eller to millioner kroner, siger Allan Malskær.
Alligevel er bidragssatserne skudt i vejret, siger han.
- Derfor er det fuldstændig skævt, at man har en helt rigid procentsats, og den rammer parcelhusejerne hårdt, fordi det er en stor omkostning specielt for de korte flekslån, siger han.
Ifølge DR Nyheder er realkreditinstitutternes indtjening fra den særlige bidragssats steget med 3,8 milliarder kroner på tre år - fra januar 2011 til januar 2014.
/ritzau/
