Efteruddannelse til faglærte og ufaglærte er næsten halveret
Siden 2009 er antallet af AMU-kursister faldet markant. Det skyldes krisen, administrativt bøvl og manglende fleksibilitet. Bekymrende mener Dansk Byggeri, for AMU-kurserne er uundværlige, når bygge- og anlægsmedarbejderne skal opkvalificeres
9 ud af 10 medarbejdere i byggeriet er enten faglærte eller ufaglærte. Hos AMU kan de få både faglig opkvalificering, de lovpligtige sikkerheds-, certifikat- og arbejdsmiljøkurser og et hav af efteruddannelsestilbud inden for f.eks. ledelse, lean, it og energi.
AMU aflyser hold
Desværre er AMU-aktiviteten faldet voldsomt i løbet af de seneste fem år. I 2009 deltog 75.300 kursister fra bygge- og anlægsbranchen i AMU-kurser, mens der i 2013 kun var 42.200 kursister. Brugen af AMU-kurser er i perioden faldet i alle brancher. Faldet fra 2010 til 2011 var dog ekstra stort i bygge- og anlægsbranchen.
- Den primære årsag til nedgangen er naturligvis den økonomiske krise. Når krisen på AMU-området først slår igennem i 2011, skyldes det, at virksomhederne i starten af krisen brugte AMU-systemet som buffer, og de sendte mange medarbejdere af sted på efteruddannelse i håbet om, at krisen kun var kortvarig.
Men da krisen trak ud, virksomhederne måtte fyre, og fremtiden blev uvis, blev der også skåret kraftigt ned på AMU-kurserne, fortæller Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri.
Men krisen er ikke den eneste årsag. Den stærkt aftagende søgning til AMU efter 2010 har også haft en selvforstærkende effekt, idet skolerne har haft svært ved at stille hele hold, og en del AMU-kurser derfor er blevet aflyst.
Et tungt system
Endelig er der i perioden indført tilmelding til AMU-kurser via hjemmesiden efteruddannelse.dk. Systemet har haft en del startvanskeligheder, og det er fortsat meget administrativt tungt for især mindre og mellemstore virksomheder uden en HR-funktion at benytte systemet.
- Som det ser ud nu, er det alt for besværligt at tilmelde en medarbejder til et AMU-kursus. Der skal klikkes over 30 gange, udfyldes komplicerede formularer, og systemet skal tilgås i flere omgange, før man både er tilmeldt og har søgt om løntabsgodtgørelse. Jeg kan sagtens forstå, hvis mange små og mellemstore virksomheder kaster håndklædet i ringen og tænker "ikke lige i dag", når de står over for et så tungt system. Det er utrolig ærgerligt, for vi skal netop støtte dem, som har viljen til at sende deres medarbejdere på efteruddannelse. Det skal være let, hurtigt og attraktivt, siger Louise Pihl.
Vi skal øge ambitionerne
Regeringen, LO og DA er i en fælles aftale netop blevet enige om, hvordan en milliard kroner til voksen-og efteruddannelse (VEU) skal fordeles. Dansk Byggeri er godt tilfreds med aftalen, som blandt andet betyder, at AMU-kurser skal udbydes på alle tider af døgnet og alle ugens syv dage. Det bliver også lettere at lægge AMU-undervisningen ude på virksomhederne. Det vil give mere fleksibilitet og forhåbentlig være med til at styrke hele efteruddannelsesområdet.
- Men én milliard kroner til voksen- og efteruddannelse lyder af mere, end det er. Fordelt ud på syv år er det penge, som hurtigt får ben at gå på. Vi skal øge ambitionerne for hele voksen- og efteruddannelsesområdet, for det er den eneste måde, hvorpå vi kan opnå den nødvendige opkvalificering af arbejdsstyrken. Og en mia. kr. over syv år er ikke nok, siger Louise Pihl.
Louise Pihl fremhæver dog, at der også er mange positive takter i VEU-aftalen. Fx bliver det gratis at tage kurser i dansk og matematik, når man er tilmeldt et AMU-kursus, og med aftalen er der også sat penge af til efteruddannelse på videregående niveau. Det kan bidrage til, at flere faglærte tager en videregående uddannelse, hvilket der i høj grad er efterspørgsel på.
- VEU-aftalen vil forhåbentlig styrke brugen af AMU og gøre det mere enkelt og fleksibelt at benytte AMU-systemet. Men der er fortsat alt for mange regler på AMU-området, og den tekniske løsning, der er udviklet på efteruddannelse.dk, skal være langt bedre, siger Louise Pihl, og slutter:
- For det er nødvendigt, at vi igen får AMU op i omdrejninger og gør det attraktivt for virksomhederne at sende deres medarbejdere på voksen- og efteruddannelse. Det er grundlaget for branchens fremtidige udvikling og vækst.
It-kurser vinder frem
Der er også lyspunkter på AMU-området. Kurser inden for it er nemlig begyndt at tiltrække flere kursister
Certifikat, arbejdsmiljø og sikkerhedskurser kommer ind på en klar førsteplads, når bygge- og anlægsbranchen sender deres medarbejdere på AMU-kursus. Ud af knap 16.600 AMU-forløb var de ca. 5.500 inden for certifikat, arbejdsmiljø og sikkerhed.
På andenpladsen kommer de klassiske faglige kurser, som fx tagdækning, maskinførerkurser eller svejsning. På trediepladsen kommer de såkaldte
organisatoriske kurser. Det kan fx være kurser inden for ledelse og lean samt samarbejds- og kommunikationskurser.
Herefter følger kloak, stillads og transport som traditionelt er tre store hovedområder inden for AMU-kurser, og som i mange sammenhænge gør det ud for en grunduddannelse for mange af de ansatte i bygge- og anlægsbranchen.
- Men nu kan vi også se relativt mange kursusforløb inden for IT og energi. Det er to områder, som der bliver talt rigtig meget om i efteruddannelsessammenhæng, og som stille og roligt er på vej frem, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri, og fortsætter:
- Det er glædeligt, at virksomhederne har fået øjnene op for, at AMU-kurser kan bidrage til at give medarbejderne bedre it-kompetencer. For øget brug af it i byggeriet kan være med til at styrke produktiviteten.
Det er alle typer af timelønnede medarbejdere inden for bygge og anlæg, som deltager i it-kurser, mens det især er tømrere og personer på bygge- og anlægsoverenskomsten, der benytter sig af energikurserne.
tøtte
