23948sdkhjf

MesterTest: Avanceret skylle- og trykprøvningsenhed med 10 programmer

Mester Tidendes testhåndværker har kigget nærmere på en ny elektronisk skylle- og trykprøvningsenhed fra tyske REMS
REMS Multi-Push hedder en helt ny elektronisk skylle- og trykprøvningsenhed fra tyske REMS.

Tre af Mester Tidendes vvs-sagkyndige lagde en aften vejen forbi REMS Scandinavias hovedsæde i Køge for at få en demonstration af den nye enhed samt for selv at forsøge sig med enheden.

Ifølge adm. direktør Torben Kristiansen, REMS Scandinavia, så er enheden unik på det danske marked i forhold til i én og samme enhed at indeholde hele 10 programmer til skylning og trykprøvning med trykluft eller vand i forbindelse med drikkevands- og varmeinstallationer.

- Lige så unikt er det, fortsætter Torben Kristiansen, at enheden kan dokumentere opgaven – altså hvor meget vand/luft der er cirkuleret gennem systemernes under hvor stort tryk og hvor længe i forbindelse med skylning og/eller trykprøvning. Denne dokumentation er der lov for i Tyskland. Herhjemme er det ikke lov – endnu – men det vil ganske givet være en realitet på et eller andet tidspunkt.

Torben Kristiansen nævner bl.a. problematikken omkring Legionella som et område for Multi-Push’en, ligesom vil enheden over for f.eks. skoler og institutioner boligejendomme vil kunne dokumentere, at systemerne f.eks. er skyllet igennem præventivt. Også forsikringsselskaber vil givet kunne se en fordel i, at drikkevandssystemer eller varmesystemer er trykprøvet med valid dokumentation.

- Alene det, at enheden kan udskrive en dokumentationsseddel via en printer – man kan også lagre dokumentationen på et USB-stik - betyder, at VVS-mestrene nu kan dokumentere det arbejde de har udført. Det er stort skridt fremad i forhold til skylning og trykprøvning, siger Torben Kristiansen.

Let at gå til

Mester Tidendes testhåndværkere, hvoraf en af dem arbejder med vandinstallationer o.a. i forbindelse med montering, reparation og vedligeholdelse af tandlægestole faldt straks for dokumentationsmuligheden og enhedens mulighed for at arbejde med desinfektion,.

Testhåndværkerne blev sluppet løs på demonstrationsheden hos REMS i Køge og det lykkedes dem efter en demonstrationsrunde selv at foretage programmering af Multi-Push’en uden de store problemer.

- Enheden er forholdsvis let at gå til og man får hele tiden en indikation i displayet af , hvor man er i en given proces. Det skaber overblik, understreger testhåndværkerne.

Fakta om REMS Multi-Push SLW

• Anvendes til skylning og trykprøvning med trykluft eller vand fra drikkevands- og varmeinstallationer

• Nem menu-navigation på 26 sprog

• Permanent procesovervågning

• Protokollering

• USB-grænseflade

• Skylning med vand eller vand-/luft-blanding

• Desinfektion, rengøring, konservering

• Tryk- og tæthedsprøvning med trykluft

• Tryk- og tæthedsprøvning med vand

• Trykluftpumpe

• Drift af trykluftværktøjer

• Spænding 230 Volt

Pris: Fra 14.480,- kr. Eks moms

Fra testen hos REMS Scandinavia i Køge ses de tre testhåndværkere i midten flankeret af REMS-folkene fra venstre gruppeleder Allan Langhorn, adm. direktør Torben Kristiansen og yderst til højre salgskonsulent Jan Adelgaard
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079