23948sdkhjf

Arbejdsstyrken skrumper

Det økonomiske rædselsår 2009 bankede både bruttonationalprodukt, velstand og beskæftigelse helt ned i kulkælderen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at tendensen blev afløst af en mere snigende negativ udvikling i arbejdsstyrken frem til og med 2013
Ifølge Danmarks Statistik faldt den andel af befolkningen, som er i arbejdsstyrken med 85.000 personer fra 2008 til 2013. Arbejdsstyrken består af beskæftigede samt jobsøgende ledige. I 2008 udgjorde arbejdsstyrken 53,2 pct. af befolkningen. Den andel faldt i 2013 til 50,4 pct. af befolkningen - og nærmer sig således for første gang i nyere tid at ryge under halvdelen af befolkningen.

- Det er velkendt at de første kraftige kriseår gik hårdt ud over beskæftigelsen. Men det er næsten ligeså foruroligende, at de akutte og meget voldsomme effekter i 2009 og 2010 tilsyneladende blev afløst af et mere diskret sivende fald i arbejdsstyrken år for år til og med 2013. Jo færre der er i arbejdsstyrken, jo sværere er det – alt andet lige – at få økonomien i velfærdssamfundet til at hænge sammen, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

Beskæftigelsesfaldet endnu større

Ser man alene på de beskæftigede, tegner der sig samme overordnede billede som for arbejdsstyrkens vedkommende. Blot er udviklingen her – ikke overraskende - endnu mere dramatisk, idet mange som bekendt er gået fra job til ledighed og således fortsat er en del af arbejdsstyrken.

- Fra 2008 til 2013 faldt beskæftigelsen med 186.000 personer – og allerede i 2009 udgjorde de beskæftigede under halvdelen af den danske befolkning. Med den nye opgørelse fra Danmarks Statistik, var andelen i 2013 faldet til 46,8 pct. af befolkningen, forklarer Bo Sandberg.

Flere på skolebænken

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Antallet af voksne personer under uddannelse er eksploderet under finanskrisen: Fra 163.100 i 2009 til 235.900 i 2013. En stigning på 72.800 – svarende til 45 pct. - på blot fire år, hvilket bl.a. skyldes de senere års rekordoptag på universiteterne.

- Det er positivt, at mange af de potentielt ungdomsarbejdsløse kanaliseres over på skolebænken. Det giver samfundsmæssigt god mening at dygtiggøre sig. Bagsiden af medaljen er dog, at mange studerende populært sagt bliver hængende i uddannelsessystemet længere, end de ville gøre i en normal konjunktursituation, fordi udsigten til job er lille, og fordi en tilværelse på dagpenge eller kontanthjælp ikke forekommer specielt tillokkende - og den tendens er der naturligvis knapt så positiv samfundsøkonomisk effekt af, pointerer Bo Sandberg.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078