23948sdkhjf

Mester Tidende fik ny Fiat Doblò til Danmark

Mester Tidende har som første medie haft den helt nye Doblò på dansk jord i forbindelse med Mester Tidendes gruppetest af varebiler
Mester Tidendes testkørere kunne ikke køre så langt i den nye Fiat Doblò. Der var tale om en prototype uden forsikring. Så vi måtte blive på området ved en af vores testkøreres værksted i ved Osted på Midtsjælland.

Men bare det at starte bilen og flytte rundt med den gav et godt indtryk af bilen. Især kvaliteten er løftet betragteligt – med mindre vibrationer og bedre materialevalg. Væk er det billige hårde plast. Nu er den blødere og lækrere. Det var alle vores testkørere enige om efter at have været rundt om og inden i bilen.

Fjerde generation af Doblò har virkelig fået et kvalitets-løft i den nye udgave, som havde verdenspremiere på IAA transportmessen i Hannover sidste efterår.

- Man får mere for pengene i den nye Doblò, sagde øverste chef for Fiats varebiler, danske Henrik Starup ved præsentationen.

Motor-opgradering

Den nye Doblò er mere funktionel – der er plads til tre personer, og den har en passagerbænk med to funktioner, hvor der er aflæggeplads under sædet ligesom midter-ryglænets hynde kan vippes frem som skrivebord.

Samtidig har bilen fået en ny instrumentering, hvor der er 5-tommer skærm med navigation. Men grundtanken med bilen er uændret fra første generation til nu fjerde generation. En bil først og fremmest bygget som en ægte varebil.

Motorerne er også opgraderede, og mere smidige og med bedre speeder-respons.

Faktisk 40 pct. mere end den nuværende udgave.

Samtidig skal køreegenskaberne være blevet skarpere med uafhængig affjedring. En ny udgave "EcoJet" udgave er mest økonomisk.

Doblò fås i fire udgaver samt i to højder og to akselafstande. Motorerne er på henholdsvis 75 og 90 hk i en 1,3 liters dieselmotor, en 1,6’er har 100 hk samt en 2-liter med 135 hk – og endelig en 1,4 naturgasudgave.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078