23948sdkhjf

58 år gammel familievirksomhed på nye hænder

Ønsket om at fremtidssikre en nordvestsjællandsk familievirksomhed bringer nu InstallatørGruppen op på 27 medlemsvirksomheder

Den nordvestsjællandske el- og VVS-virksomhed Kaj Larsen A/S er kommet på nye hænder.

Efter 58 år under familiens ejerskab har indehaver og anden generation Jan Larsen besluttet at blive en del af InstallatørGruppen, der dermed tæller 27 virksomheder, og ifølge den mangeårige ejerleder er der tale om et oplagt match.

- Jeg synes, at den her decentrale ledelsesmodel, hvor vi holder fast i egen DNA og kultur er rigtig spændende. Og så er det nogle branchekendte mennesker, der kender til de udfordringer, der rører sig, forklarer Jan Larsen.

I 25 år har han drevet virksomheden, som hans forældre grundlagde, og på de år er der sket meget på såvel de indre som de ydre linjer.

- Da jeg overtog, var vi ti ansatte. I dag er vi 100, og samtidig er det blevet en mere kompleks virkelighed at drive forretning i, siger Jan Larsen, der blandt andet peger på de nye krav til ESG-rapportering.

Da jeg overtog, var vi ti ansatte. I dag er vi 100, og samtidig er det blevet en mere kompleks virkelighed at drive forretning i Jan Larsen, hidtidig indehaver af Kaj Larsen A/S

- Det er jo det samme, alle virksomheder bliver ramt af, og det er fint at kunne lave det arbejde centralt, så vi ikke alle sammen skal opfinde den dybe tallerken, forklarer han.

Fælles fordele

InstallatørGruppen blev etableret i 2023 og består af virksomheder indenfor el-, vvs-, fiber samt ventilations- og kølesystemer. 

InstallatørGruppen

InstallatørGruppen blev etableret i marts 2023 og består af virksomheder indenfor el-, vvs-, fiber, ventilations- og kølesystemer. Målet er at skabe en landsdækkende markedsleder. 

InstallatørGruppen ejes af FSN Capital og de enkelte virksomheder. Med i gruppen er:

  • Ib Andersen VVS A/S

  • Ribe VVS Entreprise
  • T. Jespersen Ventilation ApS, Greve
  • Leon Petersen VVS & Gas, Ishøj
  • Dansk Klimateknik, Vejle
  • Alvent Ventilation, Rødovre
  • Blikkenslagerfirmaet Jesper Hansen, Brøndby
  • Wecon El-, data- og fibernetinfrastruktur, Karlslunde
  • MH Elektric, Kvistgård
  • Kjellerup Group, Silkeborg
  • John Jensen VVS, Hedehusene
  • GL VVS a-s, Herlev
  • EL Team Fyn
  • CH VVS, Rødovre
  • Byens VVS & Blik Odense
  • A-Comfort, Køle- og energisystemer, Køge
  • Halsnæs Smeden A/S, Hundested
  • Kronjyllands El-service ApS
  • Viggo Ravns El-forretning A/S
  • Bad Experten A/S
  • El Experten ApS, Ikast
  • Vest-El, Hvide Sande
  • Hansen El, Fredericia
  • Optimum Ventilation A/S, Fredericia
  • Stensbjerg El
  • Jens Byskov A/S

 

Målet er at skabe en landsdækkende markedsleder på feltet, og modellen bygger på, at de overtagne virksomheder køres videre under samme CVR-nummer og samme ledelse, der ved salget geninvesterer en del af gevinsten og dermed bliver aktionærer i moderselskabet.

Ifølge Jan Larsen sikrer det både stordriftsfordele og kontinuitet.

- For eksempel vil vores indkøbsaftaler sandsynligvis blive forbedret, og samtidig giver den decentrale ledelsesmodel en tryghed for både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, forklarer han.

Det er derfor også uden vemod, han nu afhænder den virksomhed, hans forældre grundlagde i 1966.

- Det er en helt anden virksomhed i dag, end da jeg overtog. Vi har taget de muligheder, der har været, og vi har bygget stille og roligt op til, hvor vi er nu. Nu har vi sikret, at virksomheden også fremover er i gode hænder, lyder det.

Fra InstallatørGruppens side glæder man sig ligeledes over den nyeste tilføjelse til holdet.

- Kaj Larsen A/S er en stærk virksomhed med opgaver indenfor VVS, kloak og el, og deres kompetencer og stærke geografiske dækning i Nordvestsjælland vil styrke InstallatørGruppen, udtaler Peter Frandsen, direktør i InstallatørGruppen, i en pressemeddelelse.

Handlen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.

KAJ LARSEN A/S
Regnskabsår 2023/24 2022/23 2021/22
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 124,6 233,8 125,9
Bruttofortjeneste 53,3 77,4 52,2
Resultat af primær drift 1,7 18,0 8,0
Resultat før skat 0,5 16,4 6,8
Årets resultat 0,4 13,1 5,4
Balancestatus 50,1 74,7 56,1
Egenkapital 13,3 20,4 10,3
Gns. antal ansatte 89 101 86
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093