Derfor bør nyt håndværkerfradrag rumme andet end energirenovering
Håndværkerfradraget har ført en lidt omtumlet tilværelse gennem årene i takt med skiftende regeringer og konjunkturer. Senest blev fradraget skrottet i 2021 af den røde blok, da aktiviteten i byggeriet truede med at overophede både økonomi og arbejdsmarked.
Men, nu er fradraget måske på vej tilbage. Det er Venstre, som foreslå at genindføre håndværkerfradraget. Hvordan fradraget konkret skal skrues sammen, hvis det genindføres, er der ikke umiddelbart en plan for, men det kan blive målrettet energiforbedring og klimasikring, lyder det fra Venstres formand, Troels Lund Poulsen.
Mens forslaget har fået en blandet og lidt lunken politisk modtagelse, så er der begejstring, omend også en smule skepsis at spore hos byggeriets organisationer.
Hos Dansk Håndværk glæder man sig således over en genindførelse af fradraget, men skepsissen lurer i baghovedet, for Venstre ikke har gjort sig særlige tanker om, hvad fradraget skal bruges til. Dansk Håndværk peger på, at den eneste bemærkning er, at det kunne være til energiforbedring og klimasikring. Men hvis vi skal genindføre fradraget, så lad os være lidt mere ambitiøse og sætte mål for fremtidens håndværkerfradrag, så det bliver stabilt og bidrager til løsning af vores klimamål, lyder det fra organisationen.
Skal gøres permanent
- For det første er det nødvendigt, at fradraget bliver permanent for en længere årrække. For det andet skal fradraget favne bredt, så det understøtter samfundets mål om klimavenlighed, og for det tredje skal fradragets størrelse varierer efter opgaverne og deres vigtighed, forklarer direktør i Dansk Håndværk.
Han fremhæver, at siden håndværkerfradraget opstod i 2011 har det været indført og afskaffet igen og igen. Det har givet usikkerhed og forhindret forbrugerne i langsigtet planlægning og rutinemæssigt brug af muligheden. Tilmed har ordningen lidt under en konstant usikkerhed med løbende politiske forslag om at fjerne fradraget eller løfter om at genoptage det.
Bevare, renovere og reparere
Opfordringen til politikerne fra Dansk Håndværk er, at man med godt kvalitetshåndværk skal bevare og forbedre på flere områder frem for at erstatte og kassere. Samtidig kan man lade beløbsstørrelserne variere efter opgavetype, så det understøtter både borgernes og samfundets behov for at gøre en indsats for klimaet.
Men først og fremmest, lyder det fra Dansk Håndværk, er der brug for et håndslag imellem politikerne, hvor de lover at bevare håndværkerfradraget i en lang årrække, og derefter udelukkende regulere på beløbenes størrelse for at styre udviklingen til de områder, hvor de gør gavn.
- Hvis vi skal høste klimagevinsten ved ordningen, er der behov for, at de politiske partier en gang for alle laver en håndfæstning, så fradraget fredes i minimum en tiårig periode. Beløbsgrænserne kan justeres og tilskudsmål kan ændres, men det skal være en permanent ordning, hvis borgerne skal lære at bruge muligheden til at erstatte klima-fjendtlige løsninger med klima-venlige handlinger, fastslår Morten Frihagen.
Også fradrag for …
EU og den danske regering har vedtaget, at de mindst energieffektive bygninger skal forbedres, så de belaster mindre. Indtil nu er har man forsøgt sig med tilskud til varmepumper - dog uden at puljen er brugt op. Så hvis den opgave skal løses effektivt bør det ifølge Dansk Håndværk ske ved igen at give fradrag for energiforbedringer af boligen, så energispildet reduceres og nyttig el ikke går tabt til ingen verdens nytte.
- Men det er ikke det eneste område, hvor netop et fradrag for arbejdsløn kan bidrage til vigtige klimaløsninger. Vi bør tænke håndværkerfradraget bredere end blot energibesparelser i boligen eller oversvømmede sommerhuse, for godt håndværk kan reducere klimabelastningen på mange andre måder, fremhæver Morten Frihagen.
Skattefradraget har indtil nu reelt bestået af to dele - et for håndværksydelser og et for udgifter til børnepasning og rengøring - tilsammen kaldt BoligJobordningen. Det har ifølge Dansk Håndværk fungeret fint, og kan ifølge organisationen uden problemer udvides, så det fremover består af tre typer med hver sin sats:
- For den enkelte borger er energiforbedring af boligen en stor og dyr opgave. Hvis fradraget skal have effekt her, bør det derfor være relativt højt – eksempelvis 40.000 kr. om året. Og vil man fastholde fradrag for eksempelvis rengøring og børnepasning, kan det beløb fortsætte på knapt 12.000 kr. Men hvorfor ikke også lade fradraget understøtte samfundets mål om klimavenlighed på andre områder. Reparation, genbrug og istandsættelse frem for nyindkøb vil som et tredje fradrag tale ind i både borgernes og samfundets ønske om at reducere køb-og-smid-væk kulturen, forklarer Morten Frihagen.
Som eksempler nævner Dansk Håndværk, at når vi får repareret vaskemaskinen, ompolstret sofasættet eller istandsat køkkenet frem for at købe nyt, så bidrager vi i høj grad til at reducere klimabelastningen. Udgifterne er slet ikke på højde med energibesparelse på bygninger eller vedvarende børnepasning, men det er til gengæld et område, hvor rigtigt mange kan bidrage og tilsammen gøre en forskel. Så et nyt, årligt fradrag for arbejdsløn til den type opgaver bør ifølge organisationen være på eksempelvis 3.000 kr.
