23948sdkhjf

Mester Fester skaber fagligt fællesskab på tværs af håndværksfagene

Dansk Håndværk inviterer alle håndværksmestre til stor fest på tværs af organisatoriske tilhørsforhold

Det er de færreste som takker nej til en god fest. Og det ser ud til, at den fest – Mester Fester – som Dansk Håndværk er i fuld gang med at stable på benene i København kan gå hen og blive en rigtig god fest. Og det er ikke en lukket fest.

– Det her handler ikke om Dansk Håndværk – det skal være en fest, hvor det drejer sig om håndværksmestrene selv, uanset om de kommer fra små eller større virksomheder, om de er medlem af en forening, står alene, er nystartede eller har mange års erfaring, siger direktør Morten Frihagen, Dansk Håndværk.

- Det skal være en aften, hvor håndværksmestrene mødes, hygger sig og får en snak med andre, der brænder for det samme, har de samme udfordringer og ved, at de gør en forskel. 

For os er det den dag ganske underordnet, hvordan deres virksomhed er organiseret – eller om den overhovedet er medlem af nogen forening. Og jeg kan godt garantere, at vi lige netop den aften heller ikke forsøger at overbevise nogen – det gør vi de 364 andre dage om året, understreger Morten Frihagen.

Han tilføjer, at formålet med, at murere, snedkere, tømrere, vvs, møbelpolstrere, træforarbejdning, tagdækkere og alle de andre fag, der ligger op ad dem nu inviteres til Mester Fester, er at de sammen skal fejre sig selv som eksponenter for det gode håndværk.

Og rammerne sættes i Tunnelfabrikken i København fredag den 4. oktober, hvor alle håndværksmestre (mod betaling) kan få oplevelser og gourmet-middag i festligt samvær.

Ikke en lukket fest

Morten Frihagen forklarer, at det startede med en aktivitetsdag i forbindelse med Dansk Håndværks generalforsamling, hvor der skulle være et par faglige oplæg, tid til en snak med kolleger, netværke og slutte med middag og fest i selskab med kolleger.

- Vi kaldte det Håndværkets Dag. Det fungerede faktisk ganske udmærket, men vi ville gerne nå bredere ud, fortæller Morten Frihagen, i en pressemeddelelse.

Problemet var, at Håndværkets Dag var en del af arbejdsgiverforeningens generalforsamling. Det pakkede festen ind i nogle ramme, som dels signalerede, at det kun var for medlemmer af Dansk Håndværk og dels satte nogle formelle krav, som ikke interesserede alle.

– Men vi syntes oprigtigt, at der manglede en dag, hvor alle landets håndværksmestre kunne mødes og fejre sig selv. De gør et stort arbejde for at skabe virksomheder og arbejdspladser. De skaber liv og jobs i lokalområder og uddanner vores unge til dygtige håndværkere. 

Og så gør de sig umage for at lave godt, solidt håndværk, når fru Jensen har brug for det, eller når en bygherre skal finde underleverandører, som kan løse alle de specialopgaver, der kræves, på et stort byggeri. Men jeg tror ikke, at ret mange føler, at det arbejde bliver værdsat nok, mener Morten Frihagen.

Kontakt med kolleger svinder ind

I nogle år har der været fokus på, at de unge på erhvervsskolerne manglede sociale fællesskaber. Deres uddannelse er – i modsætning til gymnasierne – delt mellem skolen ét sted og arbejdspladsen et helt andet sted. Derfor prøver man nu at skabe rammer for mere fællesskab, så de unge på de forskellige håndværksfag kan mødes.

– Det fik os til at tænke, at det sådan set også gælder for selvstændige håndværkere. Det bliver nemt en lidt lukket dagligdag med nogle medarbejdere og kontakten til kunder. Mødet med kolleger sker som regel over arbejdsopgaver på byggepladsen eller når der en sjælden gang er tid til at tage på kursus. Men efterhånden som uddannelse mere og mere bliver formidlet som webinarer på internettet, skrumper den kontakt også ind. 

Så hvorfor ikke skabe en begivenhed, hvor man en gang om året mødes med kollegerne i festlige rammer med et strejf af faglighed, siger Morten Frihagen.

Det blev altså baggrunden for, at Dansk Håndværk til efteråret arrangerer “Mester Fester” og har indbudt alle håndværksmestre til festen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094