Fynske kloakmestre er blevet en mangelvare
Fremtiden byder på vildere og vådere vejr, og behovet for klimasikring af danske boliger er større end nogensinde.
Det oplever man også hos håndværkerportalen 3byggetilbud.dk, hvor nye tal viser massiv efterspørgsel på omfangsdræn. Og særligt på Fyn er efterspørgslen for opadgående.
Opgavetallene hos 3byggetilbud.dk viser en stigning på 48 procent i antallet af kloakopgaver på Fyn det første halvår af 2024 i forhold til samme periode i 2023. På omfangsdræn lyder stigningen i samme periode på 187 procent.
- Vi ser en tydelig tendens til, at flere husejere ønsker at beskytte deres ejendomme mod de øgede vandmængder. Vores data viser, at bevidstheden om behovet for klimasikring er steget markant. Og vores tilknyttede kloakmestre er begyndt at få travlt, udtaler Maria Carlsen, kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk i en pressemeddelelse.
Jagter flere hænder
3byggetilbud.dk er derfor begyndt at søge efter flere autoriserede kloakmestre på Fyn, der kan hjælpe med den øgede efterspørgsel. Den nu er så stor, at flere må takke nej til opgaver, de får fra 3byggetilbud.dk af, simpelthen fordi de ikke kan følge med efterspørgslen.
- Den stigende efterspørgsel på omfangsdræn og andre former for klimatilpasning vidner om, hvor vigtigt det er for boligejerne at sikre deres ejendomme mod de øgede vandmængder og de nye udfordringer, som klimaforandringerne medfører. Vi forventer, at behovet for klimatilpasning kun vil vokse i fremtiden, siger Maria Carlsen.