23948sdkhjf

Det indkasserede familie på salg af teglværk

Nyt regnskab fra den østrigske Wienerberger-koncern afslører prisen på Strøjer Tegl

Prisen var hemmelig, da familien Strøjer i februar 2023 solgte familieejede Strøjer Tegl til Egernsund Wienerberger. Nu afslører et nyt koncernregnskab, hvad familien indkasserede på salget.

Det skriver Fyens Stiftstidende, der har gennemgået den friske årsrapport fra den østrigske Wienerberger-koncern.

Alt i alt blev der i handlen overtaget aktiver i form af blandt andet bygninger og maskiner for 416 mio. kr., mens en gældspost på 180 mio. trak i modsatte retning. Endelig blev parterne enige om en betaling for goodwill, der bragte den samlede pris for Strøjer Tegl samt nogle mindre søsterselskaber op på 304 mio. kr.

Ifølge avisen blev en god del af summen afregnet som aktier i Wienerberger, hvor familien overtog en aktiepost på 77 mio. kr.

Underskud før salg

Strøjer Tegl nåede forud for salget at være familieejet i seks generationer, og i sommeren 2021 efterfulgte Joachim Strøjer Hansen sin far på direktørposten efter et rekordgodt 2020.

Det følgende år måtte familien dog se bundlinjen skrumpe med 10 mio. kr., og da 2022-regnskabet landede, var det med et tab på 21 mio. kr. før skat.

Nu kan Strøjer Familien i stedet glæde sig over resultatet i holdingselskabet Strøjer Holding ApS, hvor Jørgen Strøjer Hansen ejer 3,12 pct., mens sønnerne Joachim Strøjer Hansen og Christian Strøjer hver sidder på 48,44 pct. Til trods for et negativt driftsresultat har salget af familievirksomheden sikret et overskud på 308 mio. kr. før skat, mens egenkapitalen i holdingselskabet rammer knapt 360 mio. kr.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14