Her kan du fylde ordrebogen, mester
Af Efter det nye bygningsdirektiv har fastlagt klimakravene til arbejde med nybyg og renovering, kan politikerne vende blikket mod energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse.
Sådan lyder det fra arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk, der peger på, at den ældre del af bygningsmassen står for omkring en femtedel af Danmarks samlede CO2-udledningen.
Den daglige brug af landets boliger er altså stadig blandt de tungeste poster i klimaregnskabet, og der er allerede vedtaget krav, der betyder, at politikerne over de kommende fem år skal sikre, at de eksisterende bygningers belastning reduceres væsentligt.
Det bliver en opgave, der vil give arbejde til den lokale håndværker – både med energivejledning og det konkret arbejde med forbedringerne, lyder vurderingen fra Dansk Håndværk, der derfor peger på, at landets håndværksmestre med fordel kan supplere virksomhedens forretningsområde med en uddannelse som energivejleder med fokus på klimaskærmen, lyder rådet fra Dansk Håndværk.
- Undersøgelser viser, at boligejerne tror, at deres bolig er i langt bedre stand end tilfældet er. Men faktisk har hver femte bolig et energimærke i den allerdårligste ende af skalaen, og kun hver fjerde ligger på en tidssvarende standard, siger Dansk Håndværks direktør Morten Frihagen i en pressemeddelelse.
- Så når politikerne skal reducere det voldsomme energispild, bliver det en god forretning at tilbyde energivejledning, fordi virksomheden med en gennemgang kan pege konkret på de opgaver, der er rentable og nødvendige for at reducere forbruget, lyder det videre.
Særlig chance for de mindre
Morten Frihagen vurderer, at det i særlig grad bliver en mulighed for de små og mellemstore håndværksvirksomheder. Opgaverne vil nemlig kræve forbedring af mindst hver femte af landets boliger, der hver især har hver deres udfordring og hver deres løsning og ligger bredt fordelt i landet, så det bliver en individuel opgave i hvert enkelt tilfælde.
Uddannelsen som energivejleder fokuserer på energieffektivisering af boliger og mindre bygninger, altså netop den del af bygningsmassen, der skal sættes fokus på, for at nå næste skridt i klimamålene.
- Energivejledning skal ikke kun betragtes som en forretning i sig selv. De største muligheder ligger i det arbejde, der følger efter, når kunden kan se, hvad der bør gøres. Ind til videre har mange kun reduceret deres energiforbrug ved at skifte fra eksempelvis olie til el. Derfor ligger der stadigt et stort potentiale for besparelser gennem isolering, tætning og forbedringer af bygningernes klimaskærm. Her bør de små og mellemstore håndværksvirksomheder være klar til at gribe mulighederne, understreger Morten Frihagen.
Et EU-krav til energiforbedringer betyder allerede nu, at medlemslandene skal sænke energiforbruget i beboelsesbygninger med 16 procent inden 2030 og med 20-22 procent inden 2035. Samtidigt kræves det at mere end halvdelen af energibesparelserne skal komme, ved at man renoverer de bygninger, der har den dårligste energieffektivitet.
