Byggemarked går konkurs: Ejer håber på løsning
Det er slut med at købe sine byggematerialer i den lokale XL Byg i Aarhus-forstaden Malling - i hvert fald indtil videre. På sin hjemmeside skriver byggemarkedet, at skifteretten 23. januar tog byggemarkedet under konkursbehandling.
Her er tale om selskabet J. Torstensen A/S, som i seneste offentlige regnskab havde et underskud på knap 1,9 millioner kroner. Ved udgangen af daværende regnskabsår var der ligeledes en egenkapital på 1,9 millioner kroner, hvilket vidner om endnu et hårdt år i 2023 for det lokale byggemarked.
- Det er mit håb, at kurator kan finde en løsning for virksomhedens aktiviteter til gode for såvel medarbejdere og kunder, udtaler ejer Søren Møller ifølge Aarhus Stiftstidende i en pressemeddelelse.
Han bemærker i samme øjemed, at det ikke var muligt at få økonomien til at hænge sammen.
I 2022-regnskabet bemærkes der, at selskabets finansieringskilder havde givet tilsagn om et års forlængelse af finansieringen, og kreditrammerne dermed var vurderet tilstrækkelige til videre drift.
Regnskabsår | 2022 | 2021 | 2020 |
Valuta | mio. DKK | mio. DKK | mio. DKK |
Nettoomsætning | - | - | - |
Bruttofortjeneste | 7,1 | 10,3 | 9,4 |
Resultat af primær drift | -1,0 | 1,0 | 1,6 |
Resultat før skat | -1,9 | 0,4 | 0,9 |
Årets resultat | -1,9 | 0,3 | 0,6 |
Balancestatus | 30,1 | 31,3 | 27,4 |
Egenkapital | 1,9 | 4,2 | 4,1 |
Antal ansatte | 16 | 19 | 17 |
Kilde: CVR |