23948sdkhjf

Husbådsfirma er konkurs

Zunshine Living er gået konkurs. Der er oprettet nyt selskab med henblik på at føre aktiviteter videre

Randers-virksomheden Zunshine Living, der designer og producerer husbåde, er gået konkurs.

Det skriver Randers Amtsavis.

Konkursen kommer efter to regnskabsår, hvor Zunshine Living er kommet ud med negative årsresultater, og samtidig har virksomheden stævnet Grenå Marina for 5,8 mio. kr.

Tvisten med Grenå Marina går ifølge det lokale medie på bølgernes højde i marinaen.

Ifølge Zunshine Living er de højere end oplyst, hvilket har givet skader på de husbåde, selskabet har leveret. Hos Grenå Marina mener man derimod, at husbådsfirmaet burde kende forholdene. Dertil kommer uenighed om en flydebro, som Zunshine Living har leveret. 

Det har ikke været muligt for mediet at få afklaret, om uenighederne med Grenå Marika har betydning for konkursen, eller om konkursen har betydning for tvisten.

Over for mediet fremhæver Peter Langballe Poulsen, direktør i det konkursramte selskab, ganske kortfattet corona, krigen i Ukraine og rentestigninger som årsagerne.

Han fortæller samtidig, at der er oprettet et nyt selskab med henblik på at føre aktiviteter videre.

I forbindelse med konkursen er der i det ramte selskab sket navneændring til Selskabet af 27.04.2017 A/ S, mens det nye er oprettet under navnet Zunshine Living A/S. 

Kurator Mads Flemming Petersen har ikke ønsket at kommentere sagen over for Randers Amtsavis.

Zunshine Living kom ud af regnskabsåret 202 med et underskud på lige over 1 mio. kr., viser årsrapporten.

Se nøgletal for:
Læs mere om: konkurs
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.442