23948sdkhjf

Mangel på plejehjemspladser kan resultere i byggeboom

Ude i kommunerne er der risiko for massiv mangel på plejehjem. Nye analyser viser, at man ikke har bygget efter demografien

Det ser ud som om, kommunerne har sovet i timen.

De seneste års massive vækst i ældrebefolkningen ligger langt over væksten i plejeboliger, som er på 0.5 pct. fortrinsvis båret af friplejehjem.

Det viser analyser fortaget af OPS-Indsigt på basis af data, der er kendt stof i de kommunale byråd.

Hos DI Byggeri er man bekymret, og direktør Anders Stouge mener, at kommunerne burde have bygget efter demografien.

- Byggeri af plejehjem handler om langtidsplanlægning, og her er det vores analyse, at det har kommunerne ikke gjort, siger han.

KL`s formand Martin Damm mener ikke, man kan gange demografien med en adfærd de ældre tidligere har udvist, men erkender, at vi får behov for flere plejehjem.

- Det er rigtigt, at det med at få bygget flere plejehjem har trukket ud, så er det også rigtigt, at vi ikke kan vedblive at skubbe det foran os, siger han til OPS-Indsigt.

Men hvad, hvis vi pludselig får et byggeboom af plejehjem, bliver byggebranchen så overophedet?

- Jeg tror godt, man kan bygge 100 plejehjem over tre år uden at overophede byggebranchen, siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Det er dog ikke sikkert, at det bliver de private friplejeleverandører, der kommer til at stå for væksten. Flere træder nemlig nu på bremsen på grund af rammevilkårene.

- Vi står klar til at udvikle og bygge, men det kræver, at der er nogle friplejeoperatører, siger Niclas Thorsbrenner. direktør for Scandinavian Property Development, som har bygget 8 friplejehjem.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142