Arbejdstøjsproducent er med på sidelinjen ved kvindernes håndbold-VM
Verdensmesterskaber i kvindehåndbold, IHF Women's World Championship 2023, finder denne gang sted i Frederikshavn, Herning, Trondheim, Stavanger, Göteborg og Helsingborg. Og det er med en af de helt store producenter og leverandører af arbejdstøj på sidelinjen. Svenske Blåkläder Workwear indtaget nemlig også i år rollen som officiel partner.
Partnerskabet mellem IHF og Blåkläder Workwear går tilbage til herrernes verdens-mesterskaber i håndbold i 2019 og 2023. Blåkläder har imidlertid set ekstra meget frem til dette års verdensmesterskab, eftersom det bliver en skandinavisk styrkeprøve mellem Danmark, Norge og Sverige – og med en finale, der afholdes i Herning, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.
- Verdensmesterskaberne i håndbold har vist sig at være en unik mulighed for os i forhold til aktiveringen af vores kunder i en arena, hvor de allerede godt kan lide at komme. Håndbold er en ærlig, sjov og intens sportsgren med et voksende globalt publikum, og derfor er vi stolte over at kunne fortsætte partnerskabet med den internationale organisation bag sporten, siger René Christiansen, Country Manager for Blåkläder i Danmark.
IHF Women’s World Championship 2023 afholdes fra d. 29. november til d. 17. december med i alt 32 deltagende hold.
Mere end 7.000 ansatte
Blåkläder blev grundlagt i den svenske by Svenljunga i 1959, og virksomheden udvikler, producerer og distribuerer arbejdstøj, handsker og sikkerhedsfodtøj til alle professionelle faggrupper inden for håndværksfagene, industrien, transportsektoren, produktion og service.
Virksomheden sælger sine produkter i 21 lande, og hovedkontoret ligger fortsat i Svenljunga i Sverige. Blåkläder har egne fabrikker i Sri Lanka og Myanmar, mere end 7.000 ansatte og en årlig omsætning på 2,4 mia. svenske kroner.
Kilde: Blåkläder