23948sdkhjf

Ny anlægsdirektør skal udbygge det jyske el-net

Ny anlægsdirektør skal ruste N1’s elnet til et mere elektrificeret samfund

Per Holst er ny direktør for Anlæg i Netselskabet N1. Han bliver dermed ansvarlig for at ruste det jyske elnet til et mere elektrificeret samfund, hvilket er helt afgørende for, at Danmark kan lykkes med den grønne omstilling. Derfor investerer N1 også allerede nu og i de kommende år massivt i at udbygge elnettets infrastruktur.

- Vi har i N1 en vigtig samfundsopgave i at fremtidssikre elnettet, så elektrificeringen af samfundet forløber så gnidningsfrit som muligt. Derfor har det været vigtigt for os at finde en person med indgående kendskab til den seneste el- og energiteknologi, og som samtidig har en stærk erfaring med at lede og sætte en retning for store anlægsopgaver, siger Carsten Bryder, administrerende direktør i N1, i en pressemeddelelse.

Per Holst er et kendt ansigt i N1, hvor han de sidste 4 år har haft ansvaret for N1’s anlægsaktiviteter på 60 kV med etablering af 60 kV-stationer og højspændingskabler. Før det har han været flere år i det statslige Energinet og hos svenske Vattenfall.

- Udbygningen af elnettet er en opgave, der kræver store investeringer, og hvis vi skal have mest mulig værdi ud af de penge, er vi nødt til både at optimere, standardisere og tænke i helt nye baner for at komme i mål. At være med til at løfte den opgave, er det, der motiverer mig i min hverdag, siger Per Holst, der nu er VP for Anlæg i N1.

Artiklen er en del af temaet AUTORISERET.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.078