23948sdkhjf

El-drevne kinesere polerer vinduerne på ikonisk museumsbygning

Når Hornsyld Vinduespolering fire gange om året rengøre de store glaspartier på Moesgaard Museum, så sker det blandt andet med kinesiske lifte

Siden Moesgaard Museum i 2014 rykkede til de nye lokaler, har Hornsyld Vinduespolering haft som fast opgave at rengøre de store glaspartier på museet. De erfarne vinduespudsere ved derfor, at opgaven med at nå de øverste hjørner af vinduespartierne kræver det rette værktøj og maskiner. Til det har de fået anbefalet at benytte de nyeste eldrevne bomlifte fra kinesiske Zoomlion af deres faste samarbejdspartner hos Horsens Lift.

– Vi har et stort ønske om at drive en så miljøvenlig virksomhed som muligt. Så da vi fik foreslået at skifte de sædvanlige dieseldrevne lifte ud med el i stedet, var vi friske på ideen. Bygningens udformning og størrelse giver i sig selv en udfordring. Og da vi samtidig heller ikke må køre på græsset, skal vi være sikre på, at vi kan stole på materiellet, og at de har de rette egenskaber og specifikationer, fortæller John Glyngfeldt, ejer af Hornsyld Vinduespudsning.

– Nu har vi benyttet Zoomlion ved Moesgaard og andre lignende arbejdsopgaver i over et halvt år. Det har vi ikke fortrudt. Liftene har den maksimale højde og rækkevidde, vi har brug for, og så er de næsten lydløse og nemme at betjene.

Prisbelønnet arkitektur

Moesgaards prisbelønnede udstillingsbygning er tegnet af Henning Larsen Architects A/S i samarbejde med Kristine Jensens tegnestue, der stod for landskabsarkitekturen. Bygningen blev bygget af MT Højgaard fra januar 2011 til oktober 2013. Udstillingsbygningen med de nye udstillinger åbnede for publikum i oktober 2014.

Kilde: Moesgaard Muesum

Zoomlion har været en central del af Horsens Lifts sortiment i over to år, og liftudlejeren er naturligvis glad for, at John Glyngfeldt og hans folk har taget de nye lifte til sig.

– Jeg kender John og Hornsyld Vinduespolering godt, og jeg er derfor ikke overrasket over, at de kunne se fordelene i at gå over til el i stedet for diesel. Der er en klar trend både i det private og offentlige mod, at også maskinelt udstyr skal være så bæredygtigt som muligt, og her er Zoomlion bare langt fremme i udviklingen, siger grundlægger og ejer af Horsens Lift, Esben Vernholt Jensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094