23948sdkhjf

Debat: Anlægsstruktøren fortjener mere sol

Hele branchen skal tage et ansvar og få uddannet flere anlægsstruktører, skriver dagens debattør 

Da Mattias Tesfaye blev udnævnt som undervisningsminister, udtalte han i frisprog, at vi skulle uddanne flere VVS’ere, hvis vi vil undgå at bruge skoven som toilet. 

Det billede passer i endnu højere grad på anlægsstruktøren. 

For uden anlægsstruktøren, hvilken kloak skal VVS’erens afløb tilsluttes til? 

Når ministeren tager udgangspunkt i VVS’eren, er det et udtryk for, at VVS’eren er almindelig kendt, og at kendskabsgraden til anlægsstruktøren er lav blandt danskerne, selv langt inde i den danske bygge- og anlægsbranche. 

Det er ganske ufortjent i forhold til det helt essentielle arbejde, anlægsstruktørerne udfører. 

Anlægsstruktøren anlægger fortove, pladser og cykelstianlæg, betonbelægninger, veje og jernbaner, samt udfører alt arbejde med etablering af kloak og forsyningsledninger. Det vil være svært at forestille sig et Danmark uden anlægsstruktører. Vi ville være et tilbagestående samfund. 

Anlægsstruktørens arbejde spiller på flere måder en fundamental rolle i hverdagens Danmark. En rolle, der også er central i forhold til klimasikring og et bæredygtigt samfund. Derfor har vi brug for anlægsarbejde af høj kvalitet. 

I Danmark nyder vi godt af gode håndværkstraditioner. Selv murerarbejdet i beskedne huse er på et højt niveau. Denne stolthed og finesse bør vi også brede ud til anlægsbranchen. Eksempelvis er det forunderligt, at de fortove, vi alle benytter hver eneste dag, ikke får mere opmærksomhed. 

Mange steder fremstår fortove nedslidte, til stor skade især for den dårligt gående del af befolkning, og er æstetisk grimme. Hverdagen er det vigtigste, vi har, og derfor bør de fortove, som vi går på hver eneste dag, også være i orden. Det kalder på, at branchen i fællesskab øger anerkendelsen af det arbejde for at styrke den faglige stolthed.

I øjeblikket er der stor aktivitet i anlægsbranchen. I maj meldte 70 pct. af anlægsbranchens virksomheder, at de mangler arbejdskraft, ifølge Danmarks Statistik. 

Klimatilpasningsprojekter, infrastrukturplanen og udrulning af forsyningsledninger er nogle af de mange projekter, der giver travlhed hos landets entreprenører. 

Derfor er store dele af branchen også på udkig efter flere lærlinge. I øjeblikket er mere 700 mennesker i lære som anlægsstruktører. Det er rekordmange og er glædeligt. Vores samfund har brug for at endnu flere vælger struktøruddannelsen. Det kolliderer desværre med, at vi har færre unge, der vælger at blive faglærte, og i det hele taget færre unge i landområder at rekruttere fra, hvor flest vælger en erhvervsuddannelse. 

Derfor er det vigtigt, at hele branchen fortsat er med til at påtage sig et uddannelsesansvar. Vi er en mangfoldig branche, og vi skal nå ud til de unge; uanset om det er i by eller på land, uanset etnicitet og uanset køn. 

Virksomhederne kan lade den næste nyansatte medarbejder være en lærling, og de kan aktivt åbne virksomheden for praktikker blandt unge. Anlægsstruktøruddannelsen bliver hverken i morgen eller næste år lige så kendt som traditionelle uddannelser som murer eller VVS’er. 

Men ved at rette opmærksomheden mod relevante målgrupper, kan kendskabet øges blandt potentielle lærlinge og dermed spille anlægsstruktøruddannelsen på banen i uddannelsesvalget. Det vil styrke denne nøglebranche og gavne både branchen og hele vores samfund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078