Skal du bygge en træterrasse?
I alt DKK 350 ekskl. moms
Bog om dimensionering og udformning af træterrasser - både på terræn, kvistaltaner og på tage.
Der er en stigende interesse for at etablere terrasser af træ; både i haver, som kvistaltaner og på tage. Det gælder ved såvel eksisterende byggeri som ved nybyggeri.
I Træinformations bog, TRÆ 74 Træterrasser samt tagterrasser, får du inspiration til, hvordan du bygger en træterrasse, herunder valg af trætype, dimensionering og udformning.
Formålet med bogen TRÆ 74 Træterrasser samt tagterrasser er at formidle både praktiske erfaringer og baggrundsviden, så du kan træffe de rigtige valg. Dermed sikrer du, at din træterrasse får stor brugsværdi, lang levetid og opfylder alle relevante krav.
”At bruge træ vandret og frit eksponeret for vand og vejr er nok den mest udfordrende brug af træ, man kan forestille sig. Det er derfor vigtigt at anvende træet korrekt, så terrassen sikres en god holdbarhed.” fortæller Mikael Koch, direktør hos Træinformation.
Bogen henvender sig til alle, der projekterer og udfører træterrasser.