DBI Egenkontrol (tidl. Digital Egenkontrol)
Smart værktøj gør det nemt at foretage egenkontrol af dit brandsikringsanlæg.
Som anlægsejer eller drifts- og vedligeholdelsesansvarlig for virksomhedens brandsikringsanlæg (ABA og AVS) bør du henholdsvis hver måned og uge selv udføre kontrol af anlægget.
DBI kan gøre dette arbejde lettere for dig, så du hurtigt og mere sikkert kommer gennem tjeklisterne og kan klare såvel eftersyn som rapportering og arkivering i én og samme arbejdsgang med få klik på en mobil eller tablet. Journalen arkiveres tilmed automatisk online, så der er styr på dokumentationen over for myndigheder, ledelse og eksterne auditører. Papirer og ringbind hører nu fortiden til.
Det nye værktøj vil gøre din hverdag nemmere og er tilmed let at håndtere. Det kræver hverken træning eller oplæring, men blot en mobiltelefon eller tablet samt en app/program til at scanne QR-koder, og så er du i gang.