Skal man droppe fiber i nye huse til fordel for 5G mobilt bredbånd?
Fibernet er en af de nyeste og mest moderne løsninger inden for internet, som i disse år rulles ud på tværs af landet.
Sideløbende med udbredelsen af fibernet ser vi i disse år også, at flere og flere husstande dropper fiber for i stedet at vælge mobilt bredbånd via 5G.
Det er nemlig ikke kun fibernet, som rulles ud i hele landet. Det mobile bredbånd med 5G bliver nemlig også løbende forbedret, da der hele tiden opføres nye mobilmaster.
Hvor det tidligere kun var muligt at koble sig på 5G i de større danske byer, er det nu muligt at få adgang til mobilt bredbånd via 5G i de fleste dele af landet.
Så hvis man har adgang til fibernet i sin husstand, skal man så vælge at koble sig på det, eller skal man i stedet vælge mobilt bredbånd?
Det er et spørgsmål, som mange husstande i dag skal tage stilling til, og i denne artikel vil vi forsøge at gøre det valg lidt nemmere for dig.
På denne side kan du se, hvad du kan få med 5G mobilt bredbånd.
Derfor kan mobilt bredbånd være et godt alternativ til fibernet
Fibernet er kendt for at kunne levere nogle af de hurtigste og mest stabile internetforbindelser i Danmark.
Der er dog i den grad kommet stor konkurrence til fibernettet, da det mobile bredbåndsnetværk er blevet forbedret markant i de seneste år.
Det betyder, at mobilt bredbånd i dag også kan levere lynhurtige internetforbindelser, som i mange tilfælde kan måle sig med de hastigheder, man kan opnå via fibernet.
På samme tid er mobilt bredbånd en væsentligt billigere løsning i forhold til fibernet, og det kan spare dig for flere hundrede kroner på dit internet hver måned.
Mobilt bredbånd har også den fordel, at man kan tage det med sig på farten og dermed benytte det, uanset hvor man befinder sig.
Det giver en større grad af fleksibilitet, da man f.eks. kan tage det med på ferien i sommerhuset eller bare kan gøre brug af det når man pendler til og fra arbejde eller skole.
Mobilt bredbånd har også sine ulemper
Mobilt bredbånd via 5G er ikke altid den bedste løsning, men hvad du bør vælge, vil altid afhænge af de behov og ønsker, du har i din husstand.
Mobilt bredbånd dækker ikke lige godt i hele landet, så det er vigtigt, at du først undersøger, hvordan dækningen er i dit område, inden du opretter dig som kunde. Jo tættere du bor på en mast, jo bedre er det.
En anden ulempe ved mobilt bredbånd er, at man aldrig kan være garanteret en stabil internetforbindelse.
Der kan være udfald, som kan give anledning til frustrationer, men det skal understreges, at dækningen i Danmark efterhånden er helt i top.
Hvis du vil være helt på den sikre side og have en pålidelig internetforbindelse, der aldrig går ned, er fibernet en bedre løsning at vælge.