23948sdkhjf

Vejledning: Optimér din søvn og få mere ud af arbejdsdagen

Mindfulness og slankekure er populære som aldrig før, og vi har efterhånden alle sammen på den ene eller anden måde fokus på vores velvære.

Derfor ville det også være oplagt at se på søvnen, som noget du kunne forbedre i din søgen på et bedre og sundere liv.

Alligevel er det noget, som mange forsømmer, og det er selvom, det kan lede til en lang række livstruende sygdomme og helbredsproblemer.

Hvad mere er, så gør en dårlig søvn dig også langsommere og mere uoplagt den næste dag, og det bliver både træls og svært at få noget ud af arbejdsdagen.

Hvis du derfor vil få mere ud af din dag, er søvnen derfor en oplagt ting at se på. Er du ikke helt sikker på hvordan, så kan du få nogle ideer her.

Vælg den rette seng
En af de måske mest åbenlyse måder du kan forbedre din søvn, er ved at give dig selv den rette seng at sove i. Hvis du nogensinde har været på telttur, så kender du sikkert også den lidt sløve og ømme tilstand, man ofte kan vågne i efter en nat på et usselt liggeunderlag.

Nu sover du forhåbentlig på en bedre madras derhjemme, men med sådan en telttur bliver det alligevel tydeligt, hvor stor en betydning madrassen har.

Derfor er det altså vigtigt, at du sover i en god seng.

Hvis du går og overvejer en opgradering, så er der masser af gode modeller på markedet. Du kunne for eksempel købe dig en boksmadras, en springmadras eller måske en kontinentalseng, hvor du for glæde af begge dele.

Giv dig selv tid til at sove
Udover at sove godt, så er det også enormt vigtigt, at du sover nok.

Derfor var det måske også en idé at se på, om du faktisk sover nok. Det gennemsnitlige menneske skal nemlig gerne sove 7-8 timer hver nat, men hvis du går på arbejde, kommer hjem og passer dine børn, og også vil have lidt tid dig selv, så kan din aften hurtigt gå.

Det er let at blive lokket til lige at se endnu et afsnit inden sengetid, men det er ikke altid en god idé, hvis det ikke skal gå ud over din søvn.

Giv dig selv tid til at falde i søvn
Og når vi taler om tid, så kommer vi heller ikke uden om, at du ofte sover bedre, hvis du giver dig selv tid til at blive oprigtigt træt, inden du skal sove.

Det kan godt lyde lidt kedeligt, men det er faktisk ikke en god idé at sidde med hovedet i en skærm, lige indtil slukker lyset og lægger dig til at sove. Det kan give rod i din naturlige dagsrytme.

Derfor er det en langt bedre idé at læse en bog i dæmpet, varm belysning eller at gøre noget andet beroligende, der gør det nemmere for dig og din hjerne at slappe af, geare ned og falde roligt i søvn.

Kom ordentlig ud ad sengen
Når vi taler om søvnen, så er det dog også vigtigt at bide mærke i, at du heller ikke skal sove for meget eller trække søvnen ud med 10-15 forskellige alarmer med korte intervaller. Det er nemlig mindst lige så vigtigt at komme godt ud ad sengen om morgenen, som det er at lægge sig i den om aftenen.

Det kan virke så uimodståeligt at sove bare lidt længere, men sandheden er, at det gør resten af din morgen og muligvis hele din dag sværere at komme igennem.

Måske bliver det lidt svært at vænne dig til, men hvis du ofte ligger og bobler lidt for længe om morgenen, så prøv at udfordre dig selv til at stå op, med det samme alarmen ringer.

Du kan eventuelle gøre det til en vane at springe direkte ind under bruseren. Det kan nemlig være en god og rolig måde at vågne på.

Hvis det lykkes dig at komme tidligere op, vil du med stor sandsynlighed også opleve at have en meget roligere morgen, fordi du ikke skal løbe rundt for at nå at komme ud ad døren til tiden.

Gode morgenvaner vil bestemt også gøre dig mere oplagt til en god arbejdsdag.

Send til en kollega

0.047