23948sdkhjf

Miljøvenlige senge kommer fra certificerede skove

At sove i en god seng er vigtigt. En god seng er fremstillet ved brug af de bedste materialer på markedet. Og mange af de bedste materialer er miljøvenlige og bæredygtige.

Mange danskere er blevet mere interesserede i at købe produkter med omtanke for miljøet. Rent faktisk ønsker mange at sove med god samvittighed ved at købe den helt rigtige seng, hvor miljøet er i fokus. 

Sov med god samvittighed i en miljøvenlig seng
Hos mange sengeproducenter er miljøet i fokus, når det kommer til udvikling af produkter. Det er kun de bedste produkter på markedet, der opfylder kravene til eksempelvis Svanemærket. Hvis en madras eller seng er Svanemærket, kan du være sikker på, at du har fundet et optimalt produkt for både miljøet samt for din sundhed.

For at købe en miljøvenlig seng skal du være opmærksom på de forskellige certificeringer, som sengen har. Sengerammens træ kan eksempelvis komme fra miljøcertificerede skove. Det betyder, at skoven enten har en FSC-certificering eller en PEFC-certificering ligeså vel, som mange af sengens andre dele kan være lavet af genanvendelige materialer.

Mange miljøvenlige senge laves af træ fra svenske og finske skove
Mens Sverige er Danmarks største leverandør af træ, er Finland den næststørste. Her bruges noget af træet til alt lige fra møbler til bøger og andre produkter heriblandt senge. Er sengen miljøvenlig, komme den fra en certificeret skov – det kan enten være fra en svensk eller finsk skov. 

Certificeringen er en metode til at dokumentere, at skovdriften lever op til specifikke krav i forhold til en bæredygtig skovforvaltning. Disse certificeringer sikrer blandt andet, at skoven har mulighed for at reproducere sig selv, at de mennesker, som arbejder i skoven er sikret diverse rettigheder m.m., samt at træet handles på normale markedsforhold.

Ønsker du at læse mere om skovdriften i Finland eller i Sverige, kan du læse mere om det her. 

Derfor er den rigtige seng vigtig
At vælge den helt rigtige miljøvenlige seng til dine behov er ikke mindst vigtigt for miljøet. Når du sover reparerer dine celler, muskler og organer såvel som din hjerne sig selv. 

Sover du ikke nok, vil disse processer ikke få optimale arbejdsbetingelser, hvilket kan have konsekvenser for både dit psykiske og fysiske helbred. 

Men for at du kan sove godt om natten, er det vigtigt med en god seng, der passer til dig og dine behov. Her skal du især være opmærksom på, at du finder en seng, der aflaster og støtter kroppen på den helt rigtige måde. 

Det skal derfor være en seng, som komplimenterer din liggeposition eller tilpasser sig efter, hvordan du ligger i sengen. 

Da en elevationsseng kan hæves og sænkes i de to ender samt har mulighed for at tilpasse sig i sengebunden, er den med til at støtte din krop korrekt. Det hjælper ikke bare med en bedre nattesøvn, men gør også, at du kan undgå gener.

Samtidigt er det nemmere at komme ind og ud af en elevationsseng om aftenen og om morgenen, ligesom det er muligt at nyde en kop kaffe, se morgenfjernsyn eller læse avisen, når du sidder i sengen. 

Lider du af kredsløbsproblemer, smerter i ryg eller nakke, gigt, eller har du på andre måder problemer med kroppen, er en elevationsseng et oplagt valg. Det giver dig nemlig mulighed for at være fleksibel med måden, du sover på i din seng om natten, da sengen kan justeres alt efter dine ønsker og behov.

Gør soveværelset søvnvenligt og opnå en bedre søvn
En god seng, lavet af miljøvenlige materialer såsom bæredygtigt træ, er vigtigt for din søvn. Men du kan gøre andre ting for at få en bedre nattesøvn.

Dit soveværelse er nemlig ikke blot et rum med en seng og et klædeskab. Det er det rum, hvor din krop og hjerne bliver opladt til en ny dag, så du kan vågne frisk og veludhvilet.

Oplever du, at du har svært ved at falde i søvn eller sove i flere timer i stræk om natten, kan det være på grund af miljøet i dit soveværelse. Her er det en god idé at være opmærksom på flere faktorer.

Oprethold en god luftkvalitet
Når du sover, trækker du vejret dybt. Jo bedre luftkvaliteten er i dit soveværelse, jo bedre søvn får du. Det er vigtigt, at du opretholder et godt indeklima på dit værelse – uanset om du lider af astma, allergi eller ingen af delene.

For at sikre at luftkvaliteten er god, skal du sørge for at lufte ud hver dag to gange om dagen samt huske at gøre rummet rent jævnligt. Her er det især vigtigt, at du støvsuger soveværelset flere gange om ugen, så alt støv og skidt bliver fjernet. Har du børn eller kæledyr, er det nødvendigt at støvsuge oftere.

Hold støjniveauet nede
For at kunne sove godt om natten skal du kunne slappe af. Og hvis der er mange forstyrrende lyde, er det ikke muligt at sove godt. Er du meget følsom overfor lyde, er det vigtigt, at du sover i et rum, hvor der ikke er nogen former for forstyrrelser.

Det anbefales, at støjniveauet i dit soveværelse ikke kommer over 30 dB om natten. Dette er et meget lavt støjniveau, da en normal samtale har et lydniveau på omkring 60 dB. Derfor er det vigtigt, at du indretter dit soveværelse på en måde, så det ikke er muligt at blive forstyrret af trafik, mennesker fra gaden eller andre mennesker i hjemmet.

Oplever du, at det ikke er muligt at fjerne støjen fra dit soveværelse, kan det være en god idé at købe en lydmaskine, der hjælper dig med at falde i søvn eller at sove med ørepropper. Samtidigt kan du kigge nærmere på vinduerne i din bolig samt isoleringen, hvis du har mulighed for det.

Sørg for den rette temperatur
Temperaturen er, ligesom de andre faktorer, vigtig for en god nattesøvn. Helt generelt siges det, at du skal sove i et rum, der hverken er for varmt eller for koldt. Hvis temperaturen er for høj, kan du få sværere ved at falde i søvn, da varmen holder dig vågen. Det vil få dig til at svede mere, hvilket kan være ubehageligt.

Hvis temperaturen derimod er for lav, kan det også have en negativ indvirkning på din søvn. Her er der nemlig mulighed for, at både kroppen og dine luftveje bliver nedkølet, hvilket svækker dit immunforsvar. Det gør, at du nemmere bliver syg.

Det anbefales, at temperaturen i soveværelset er på mellem 15 og 22 grader. Nogle vil dog foretrække en anden temperatur. Afhængig af om det er sommer eller vinter, kan du også regulere din egen påklædning, dit sengetøj og udskifte din dyne. På den måde kan du justere på tingene alt efter, om det er varmere eller koldere udenfor.

Vær opmærksom på lyset
Lys og mørke har en stor indflydelse på din søvnrytme, da vi er skabt til at være vågne, når det er lyst og til at sove, når det er mørkt. Dette stammer helt tilbage fra urmennesket, da det var den måde, vi overlevede på.

Dette er også en døgnrytme, som de fleste mennesker i dag følger. Vi står op nogenlunde på samme tid, som det bliver lyst og går i seng igen, når mørket falder på. Selvfølgelig ændrer det sig en smule afhængig af, om det er sommer eller vinter. Dette føles naturligt for os mennesker, og det er på grund af, at kroppen er lavet til at opretholde denne døgnrytme.

Når det kommer til dit soveværelse, er det vigtigt, at du ligger dig til at sove i et mørklagt rum. Det kan eventuelt være med hjælp fra mørklægningsgardiner eller ved at sove med en sovemaske, hvor lyset ikke kan trænge igennem. Du kan også vælge at investere i en lampe, der simulerer en solnedgang eller en solopgang, da det kan hjælpe din krop med at falde i søvn samt vågne op om morgenen.

Hold elektronik ude af soveværelset
Mange mennesker har i dag for vane at tage elektronik med ind i soveværelset. Det kan enten være i form af et fjernsyn, en computer eller en mobiltelefon. På den måde kan du falde i søvn til lyden af et fjernsyn eller lige tjekke dine mails eller de seneste nyheder, inden du ligger dig til at sove. Men det er rent faktisk slet ikke en god idé.

Det kunstige lys fra de elektroniske skærme kan få din hjerne til at tro, at det ikke er tid til at sove og hermed påvirke hjernens opfattelse af, om det er nat eller dag. Det kunstige lys er blåt og meget stærkt, hvorfor det ligeledes påvirker mængden af stoffet melatonin, som kroppen får. Melatonin er et søvnhormon, der hjælper dig med at falde i søvn og sove godt hele natten.

Det er ikke noget problem at anvende elektronik om dagen, men en times tid inden sengetid anbefales det, at du slukker for al elektronik. Her er det i stedet en fordel at læse en god bog, meditere, tage et varmt bad eller høre en lydbog, så din krop og hjerne begynder at slappe af og forbereder sig på at falde i søvn.

Send til en kollega

0.032