23948sdkhjf

Er en a-kasse altid en god investering?

Er du nyligt ledig efter studie eller længerevarende arbejde, kan det være en god idé at blive bekendt med reglerne omkring a-kasser, fagforeninger og dagpenge.

Der er forskel på en fagforening og en a-kasse, selvom mange selskaber tilbyder begge dele i én service. Både a-kasse og fagforening er noget, som du skal betale kontingent for at være medlem af. Du betaler kontingent til a-kasse og fagforening enten månedligt eller kvartalsmæssigt.

Kort sagt beskytter en fagforening dine rettigheder, når du er i arbejde, mens det er a-kassen, som hjælper dig, hvis du står uden arbejde. A-kasse er nemlig kort for arbejdsløshedskasse, og det er ganske enkelt her, du får penge til at dække hverdagens omkostninger, når du står uden job. Dagpenge betales månedligt, så du kan se dem som din månedsløn, indtil du igen får løn fra et nyt arbejde. Er du ikke medlem af en a-kasse, skal du enten investere i en lønsikring eller på kontanthjælp.

Hvilken a-kasse passer bedst til mine behov?
Du kender selvfølgelig selv bedst dine egne behov. Dog er der overvejende nogle spørgsmål, som du kan stille dig selv, inden du vælger a-kasse. Vil du for eksempel gerne have fagforening også? Er a-kassen tilpasset din uddannelse eller din branche? Og selvfølgelig det mest grundlæggende spørgsmål: Hvad koster den a-kasse, som du er interesseret i per måned? Hvis du gerne vil finde den helt rigtige a-kasse til dine behov, kan du se priser på a-kasser her.

Typisk har en a-kasse styr på hvordan lige netop én branche eller uddannelse kan komme nemt og hurtigt videre i job, så derfor foretrækker mange at vælge a-kasse på baggrund af deres uddannelse eller karriere. Foruden økonomisk sikkerhed giver en a-kasse dig nemlig også mulighed for at efteruddanne dig med gratis kurser, hjælp til jobsøgningen og andre fordele. Disse fordele afhænger af den a-kasse, som du vælger, men du kan typisk se deres fordele på deres hjemmesider, inden du bliver medlem.

Hvornår kan man blive medlem af en a-kasse?
A-kasser er for alle danskere ligegyldigt udddannelse, alder og branche. Selvom unge danskere i mange år har været langsomme til at melde sig ind i a-kasse, er det den bedste måde at sikre sig økonomisk. I Danmark får man mellem 14.000 og 18.000 kroner i dagpengesats alt efter ens omstændigheder. Man får eksempelvis mere som forsørger end som ikke-forsørger. Nyligt uddannede, som ikke har haft arbejde efter endt uddannelse, får desuden dimittendsats, som er den laveste sats. Ligegyldigt din individuelle sats, som bliver sat efter dit tidligere lønniveau, har du dagpengetimer nok til 24 måneder.

Det er altid smartest at blive medlem af en a-kasse hurtigst muligt. Mange a-kasser har desuden gratis medlemskab for studerende, så det kan gøres helt kvit og frit for dig indtil du er ude på arbejdsmarkedet. Er det altid en god investering at være medlem af en a-kasse? Nej, ikke hvis du aldrig får brug for den. Men det er jo ikke til at sige på forhånd, og hvis du en dag bliver ledig, vil du fortryde, at du ikke fik dig meldt ind tidligere.

Send til en kollega

0.063