23948sdkhjf

Her får du god kaffe på Amager

Kært barn har mange navne, og lækre, ristede kaffebønner gør underværker, hvad enten man har brug for at vågne alene, sidde og hygge på café med vennerne, eller om man bare har brug for et skud mokka to-go, mens man er på farten.

På Amager findes lækre caféer som Mad & Kaffe, The Nomad & The Bean, Ingolfs Kaffebar eller Le Kaff, hvor man kan få en over kaffetørsten, hvad enten man skal have en Cafe Latte, Cortado, Americano eller en Espresso.

For man behøver ikke tage til Indre By eller broerne for at få god kaffe – der er masser af steder på Amager, hvor specialristede og nøje udvalgte bønner er normen frem for undtagelsen. På Amagers mange caféer kan man også forvente hyggelig stemning, rare lokaler og økologi, ovenikøbet til priser, hvor de fleste kan være med.

Mad & Kaffe og The Nomad & The Bean
Begiver man sig f.eks. ned ad Amagers hovedåre, Amagerbrogade, skal man ikke langt for at finde Mad & Kaffes hyggelige lokaler i Tyrolsgade. Her kan du nyde frisklavet kaffe lavet på økologiske espressobønner fra Copenhagen Coffee Lab, og naturligvis øko-mælk til. Afhængigt af tørsten, kan du både få det hurtige Espressoshot, kaffe fra kanden eller den klassiske Cafe Latte, ligesom du kan få både kolde og varme retter og desserter lavet på de lækreste økologiske råvarer. Er man heldig, at solen skinner, kan man nyde sin kaffe eller mad udendørs i det hyggelige og børnevenlige kvarter.

Begiver man sig til gengæld lidt væk fra Amagerbrogade, f.eks. ned ad Holmbladsgade, finder man The Nomad & The Bean. Dette er en lille og hyggelig kaffebar, hvor man kan få 100 % arabica kaffe med bønner importeret direkte fra Burma. Nyd kaffen, mens du kigger på kunsten på væggene og nyder den intime stemning i dette lille sted, og skulle man blive inspireret til en tur ud i verden, kan man her også købe en tur til bønnernes hjemland og måske se med egne øjne, hvordan de bliver dyrket.

Ingolfs Kaffebar og Le Kaff
Er man til kaffeoplevelser, der ligger lidt længere nede ad Danmarks længste handelsgade, skal man bare fortsætte ud ad Amagerbrogade, indtil man støder på Ingolfs Kaffebar på Ingolfs Allé. Her kan du, udover at få dejlig Americano, Cortado, Flat White eller andet, få dig en koncertoplevelse eller to og en bid varm mad eller en iskold øl til ganen, hvis musikken spiller.

Hører man til blandt de mange mennesker, der tager til Amager for at komme til stranden og plaske i bølgerne blå, kan du meget tæt på Øresund Metro og Amager Strandpark få dig en lækker kaffe-oplevelse før eller efter, du har været i vandet. Her er der gode priser på din Cafe Au Lait eller Cappuccino, ligesom du kan nyde en sund snack eller mellemmåltid til, mens du stadig har stranden i håret. Der er altså gode kaffeoplevelser at hente på den charmerende ø, og der er ikke nogen grund til, at det ikke burde hedde: en gang kaffe på Amager, altid kaffe på Amager – for der er rigeligt at vælge imellem.

Send til en kollega

0.063