23948sdkhjf

Skal jeg købe eller lease en bil?

Er du i tvivl om, om du skal købe eller lease din nye bil? Så læs med her på siden, hvor vi kigger nærmere på mulighederne.

Vil du gerne have dig en bil, så det kan blive nemmere for dig at komme omkring? Er du i tvivl om, om det er mest fordelagtigt for dig at købe eller at lease? Så læs med her, hvor vi kigger nærmere på sagen.

Ved du, hvor meget du kører om året?
Når du indgår en leasingkontrakt, skal du vælge, hvor mange kilometer du kommer til at køre i leasingperioden. Når du afleverer bilen tilbage, vil dit kilometerforbrug bliver gjort op, og har du kørt mere, end du på forhånd har betalt for, får du en ekstra regning. Denne kan blive meget høj, hvis du har ramt markant ved siden af i forhold til, hvor meget du kører årligt. Omvendt kan du også få penge tilbage, hvis du har kørt mindre end først antaget.

Det er både forskelligt, hvor meget du skal betale ekstra pr. kilometer og hvor meget, du eventuelt får tilbage pr. kilometer. Det skal du være opmærksom på, når du vælger leasingselskab. Generelt gælder det, at du skal passe på med at lease, hvis ikke du temmelig præcist kan forudse, hvor meget du kommer til at køre i løbet af leasingperioden.

Har du planer om at skulle have din bil i mange år?
En af fordelene ved at lease en bil er, at du nemt kan skifte bil løbende efterhånden, som dine behov ændrer sig. Du leaser som regel en bil for en periode på et enkelt eller to år, og efter denne periode kan du nemt skifte til en anden. Det giver en enorm frihed, da du kan ændre bil efter din livssituation. Leasing er således særligt relevant for dig, der for eksempel ikke har fast job, fast partner, ejer en bolig og lignende.

Har du derimod hus, familie og et fast job, du påtænker at beholde, kan du overveje at købe en bil. Det giver god mening for dig, der regner med at beholde den samme bil i mange år og gerne vil have en opsparing i bilen.

Har du en forkærlighed for dyrere biler?
Er du glad for dyrere biler, kan det være en fordel at vælge leasing i København eller et andet sted i landet. Det skyldes, at der er en markant afskrivning på især dyrere biler. Ønsker du at skifte ud i din bil regelmæssigt kan leasing af bil være en fordelagtig løsning. Køber du modsat en dyr bil, kan du forvente at tabe en stor del af købesummen ved videresalg.

En anden fordel ved leasing af bil er, at du kun betaler et mindre engangsbeløb, hvorefter du betaler en fast månedlig ydelse for bilen. Det vil sige, at du ikke skal investere nær så mange penge på én gang, som du skal, hvis du køber en bil. Generelt er det altså nemmere at få fingrene i en dyr bil ved at lease den end ved at købe den. Er du glad for dyre biler, men har ikke økonomien til at købe en, er leasing din redning.

Send til en kollega

0.063