23948sdkhjf

Mountainbiken hitter blandt de danske mænd

Der er mange forskellige motionsformer i denne verden, og det er langt fra alle typer, der favner så bredt, som cykling gør.

Cykling kan dyrkes uanset form og niveau, og der er altid andre ligesindede, som man kan cykle sammen med - hvad enten det er på landevejen eller ude i skoven. Det er blevet moderne at tage sin mountainbike og køre på de smalle stier i skovene, og netop fordi det er lidt farligt og spændende, så er der særligt mange mænd, der har kridtet cykelskoene op til dans. Mountainbikes er et kæmpe hit, og den udfordrende sport er virkelig kommet på landkortet de senere år.

Teknisk udfordrende og fysisk hårdt
Cykling i al almindelighed er nærmest den perfekte form for motion. Man slider ikke på sine led i samme grad, som hvis man tog en løbetur i stedet, og herudover er det muligt at få fantastisk konditionstræning, når man tramper lystigt i pedalerne. Disse fordele ved cyklen tager man direkte med i ligningen, når man kører på mountainbike i skoven - og man får meget mere udover det.

Det er utrolig svært at køre på mountainbike, hvis man ikke har lært den rette teknik, og den eneste måde at lære denne på er ved at køre jævnlige ture i skoven. Det er ekstremt teknisk udfordrende at køre på mountainbike, og der er ikke langt mellem succes og fiasko. Dette faktum giver et adrenalinsus af en anden verden, og det er virkelig noget, man har svært ved at slippe igen. Herudover kræver det en god fysik at komme op af mudrede skovstier fyldt med træstammer, og man tilfredsstiller altså både krop og sjæl, når man kører på mountainbike.

Det rigtige udstyr er nærmest en religion
Som med alle andre sportsgrene, så handler mountainbike i høj grad om at have det helt rette udstyr. En mountainbike skal kunne tage mange knubs i al slags terræn og vejr, og derfor oplever man ofte, at de helt billige modeller meget hurtigt må give op - og det er virkelig frustrerende, når man står 3 kilometer ude i en skov. Derfor gør man klogt i at vælge noget ordentligt udstyr, som gør sporten meget mere interessant at udøve.

Mange har et helt særligt mærke indenfor cykel og udstyr, som de sværger til, og der er noget nærmest religionsagtigt i at have det helt rette udstyr. Herudover tilføjer mange mænd en masse ekstra udstyr på cyklen, som eksempelvis hydraulisk saddel og særlige lygter, for at oplevelsen skal blive helt perfekt. Der er med andre ord prestige i at have den smarteste cykel i skoven, og her kan man nemt være med på en herre cykel fra Cykelexperten.dk.

Træn i den lokale klub
Som flere og flere får øjnene op for det fantastiske ved at køre på mountainbike, så er der efterhånden også en masse forskellige klubber og foreninger, der dukker op. I klubberne kan man træne med andre ligesindede i fællesskab, og dermed bliver den individuelle og teknisk krævende sport pludselig meget mere social. Fællesskabet kan være med til at lokke en ud og træne, selvom vejret er elendigt, og det er bare sjovere, når man har nogen at dele sin passion med. Det ses i hvert fald tydeligt på medlemstallene i klubberne, at særligt mændene nyder godt af adrenalinsuset gennem skoven, og der er intet, der tyder på, at dette kommer til at ændre sig lige med det samme.

Send til en kollega

0.047