Det er nemt at stifte selskab i dag. Det tager ikke meget mere end 10 minutter at registrere sig på virk.dk og få minutter efter er du direktør for noget. Men det har stor betydning for dit virke, hvilken virksomhedsform du vælger, da det fremadrettet vil få betydning for bl.a. skatteforhold, finansiering, fremtidig salg, risici og ikke mindst hvorledes du hæfter, hvis virksomheden går konkurs. I det følgende guider vi dig igennem de mest populære virksomhedsformer lige nu – fra ApS til aktieselskab.

Fordele og ulemper ved danske selskabsformer
Der findes over 20 forskellige virksomhedsformer i Danmark, men de mest populære er ApS (anpartsselskab), I/S (Interessentskab), A/S (aktieselskab) og enkeltmandsvirksomhed.

Anpartsselskab
Stiftelse af ApS er en af de mest udbredte selskabsform i Danmark og med god grund: Det har aldrig været billigere at oprette ApS selskab, end det er i dag: 40.000 kr. i startkapital. For 10 år siden kostede det derimod 25.000 kroner at oprette anpartsselskab. En af ApS’ens store fordele er, at man ikke hæfter personligt, hvis virksomheden går konkurs. Dermed kan man højst miste den kapital, man har skudt ind i virksomheden. Desuden er det muligt at registrere flere ejere at selskabet. Som ApS er man pålagt at udforme og offentliggøre årsrapport. Det er altid en god idé at rådføre sig med en advokat ved oprettelse af ApS selskab og få gennemgået sine ønsker og de forskellige selskabsformers forskellige krav og muligheder, inden man beslutter sig.

Enkeltmandsvirksomhed
En ENK kan, som navnet antyder, kun have én ejer. Denne person ejer alle virksomhedens aktiver men derfor også al virksomhedens gæld. Der sættes ikke krav til kapitalindskud men til gengæld hæfter man personligt og ubegrænset hvis virksomheden går konkurs. Det vil sige, at man kan være tvunget til at sælge personlige værdier som hus og bil. Man er, som ved alle selskabsformer, pålagt at føre bogføring men ikke at udarbejde eller offentliggøre årsrapport, som er tilfældet med ApS.

Interessentskab
Et interessentskab kræver minimum to ejere. Der sættes ikke krav til indskud, men man hæfter solidarisk, personligt og ubegrænset ved konkurs. Fordelene er, at der ingen krav sættes til stiftelse eller revision. I september 2018 var der 20.000 Interessentskaber registreret – i samme periode var der 232.000 ApS-selskaber.

Aktieselskab
A/S er den populære selskabsform blandt større virksomheder. Det kræver nemlig et kapitalindskud på 400.000 kroner og der er krav til, at virksomheden skal have både direktion og bestyrelse. Man hæfter kun begrænset ved denne virksomhedsform, der maksimalt kan være de 400.000 kroner, man har indskudt. En af fordelene er også, at det kan have positiv indvirkning over for samarbejdspartnere at man er I/S, da det fortæller omverdenen, at der er midler i virksomheden.

Uanset hvilken virksomhedsform man ønsker, er det heldigvis let at ændre sin selskabsform i takt med at virksomheden vokser. Eksempelvis starter man som enkeltmandsvirksomhed og kan ’opgradere’ til ApS når man har 40.000 at indskyde i virksomheden.

Tendenser 2019: Iværksætterselskabsformen er nedlagt mens ApS er blevet billigere
Tidligere i år besluttede regeringen at nedlægge selskabsformen Iværksætterselskab (IVS), hvor det ellers kun kostede én krone at oprette sig med denne selskabsform. I stedet skal det være billigere at oprette sig som ApS selskab, og derfor satte regeringen i samme periode, april 2019, kravet til startkapital ned fra 50.000 til 40.000 kroner for anpartsselskaber.