23948sdkhjf

Ting skal du undgå, når du laver Powerpoints

Gode præsentationer kommer ikke af sig selv. Det kræver mange års træning at levere den perfekte præsentation, som virkelig bare brager igennem og indprinter sig i hukommelsen hos dets publikum.

Det er langt fra os alle, der har tiden og lysten til at sætte sig ind i, hvordan man gør en Powerpoint-præsentation spændende. Dog kan du, med få tips og tricks, godt optimerer dine slides, så du bliver en smule bedre og fremstår mere professionel i dine præsentationer. Der er dog ting, du skal undgå at gøre, når du forbereder Powerpoint-præsentationer. Alt det og meget mere kan du lære, hvis du melder dig til Proximo’s kursus i Powerpoint. Her du får de mest fundamentale færdigheder i Office-pakken på plads. En del af kurset handler nemlig om de ting, du skal undgå, når du laver Powerpoints - der er nemlig adskillige faldgruber og vi giver dig en lille smagsprøve på hvilke her.

Dødssynd nr. 1 - Du overkomplicerer dine slides
Når man taler om at levere fremragende Powerpoint-præsentationer, skal man huske på sit publikum. Derfor er det vigtigt, at man ikke komplicerer sine slides for meget og på den måde skaber slides, der er alt for uoverskuelige. Her kan mottoerne “Less is more” og “Keep it simple” virkelig bruges, da gode slides i langt størstedelen af tilfældene handler om at gøre det så simpelt så muligt. Hold slidet pænt og overskueligt, så alle kan være med og forstå de væsentligste pointer i slidet. Derfor så hold dig til samme tema hele vejen igennem og kør samme farve(r) på alle slides. Gør titlerne korte og præcis, og spar på de tunge tekster. 

Dødssynd nr. 2 - Du bruger for mange animationer mellem dine slides
Her snakker vi ikke om billeder, videoer eller GIFs, da det faktisk er en af de vigtigste våben i Powerpoint. Nej, det er mere de allerede indlagte animationsmuligheder, som Powerpoint fra starten giver dig. Her skal du virkelig passe på med ikke at misbruge de muligheder. Animationer kan være gode til at skabe dynamik i et slide, men… det skal IKKE bruges som overgang mellem dine slides. Det ødelægger rytmen i din præsentation, hvis du konstant og hele tiden skal overvære en animeret overgang fra et slide til et andet. Hold derfor også igen med brugen af lydeffekter, da det sjældent gør noget godt for præsentationer andet end at give publikum et mindre chok, så de bliver ukoncentreret.

Dødssynd nr. 3 - Du fylder dine slides med tal og tekst
Tredje dødssynd handler om selve opbygningen af dine slides. Hvis det er vigtigt, at der skal præsenteres tungt data eller informationer, så præsenter det i et spiseligt format. Alle kan let blive forvirret, hvis de bare får kastet et screenshot af et regneark i hovedet og for af vide, “at det går alt for ineffektivt”. Hiv i stedet for de vigtigste tal og pointer frem i slidet, og tal om de vigtige emner i præsentationen. Hav en smule tillid til, at dit publikum lytter til dig.

Send til en kollega

0.015