Sådan laver du et ejerskifte på din bil
Det kan være svært at holde styr på reglerne, når det kommer til omregistrering af køretøjer, og alle de forskellige måder man kan gøre det på. Derfor kan du nedenfor læse om alt det essentielle, som du skal vide, når du skal lave ejerskifte af bil. Det er slet ikke en kompliceret proces, hvis bare man holder tungen lige i munden.
Hvordan foregår omregistreringen?
Der er visse ting, som du skal være opmærksom på, når du skal omregistrere et køretøj. Det er ofte en god ide at gøre det hurtigt, da det eller kan blive en dyr fornøjelse. Bilen skal være omregistreret inden for tre uger efter køb/salg, og hvis ikke, kan sælger bede Skat om at afmelde køretøjet.
Uanset om du er køber eller sælger, skal du kende til bilens registreringsnummer. Registreringsnummeret er specielt vigtigt for køber, da den giver mulighed for at tjekke eventuelt gæld eller kilometerfusk.
Derudover kan man med fordel sørge for, at bilen bliver synet, når den skal omregistreres. Det er i flere tilfælde påkrævet, at bilen bliver synet. Det gælder blandt andet, hvis bilen har misset syn før ejerskiftet, den har været afmeldt i et år eller mere, den er registreret i udlandet eller bilen ikke er blevet godkendt ved de seneste syn.
Når det kommer til at få bilen omregistreret, så har det været muligt at få det gjort på Skats hjemmeside siden 2012. Dette er en klar fordel, både for køber og sælger, da ejerskiftet kan gøres umiddelbart efter køb/salg. Det kræver et NEM-ID at logge på Skats hjemmeside - både for køber og sælger. Når man er derinde, så finder man motorregisteret og går i gang. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ingen returret er på omregistrering af køretøjer, og derfor kan du ikke få pengene refunderet ved eventuelle fejl.
Det er muligt stadig at få omregistreret sin bil ved et motorcenter - dog er de fleste blevet nedlagt efter online-systemet, men det er stadig muligt i flere byer, såsom: Aarhus, Aalborg, Odense og Høje-Taastrup.
Hvordan fungerer det med forsikringen?
Køretøjet er dækket af sælgers forsikring i op til tre uger, efter salget er fundet sted, medmindre bilen er blevet omregistreret. Når du har lavet ejerskiftet på dit køretøj, vil forsikringsselskabet automatisk få besked om skiftet, og du vil ikke længere skulle betale til forsikringen. Samtidig vil forudbetalt vægtafgift eller ejerafgift blive refunderet til dig.
Dog er det vigtigt, at du underretter dit forsikringsselskab om salget, skulle det være køber, som står for omregistreringen. I det tilfælde er det også vigtigt at gemme slutsedlen, hvor det fulde beløb, samt købers navn står på. Dette skyldes, at skulle der ske en ulykke eller skade på bilen i den periode, hvor bilen omregistreres, så vil du ikke skulle betale for det.
Derudover er det købers ansvar at finde ud af, om køretøjet kan ansvarsforsikres. Dette er muligt at gøre online, når man omregistrerer bilen.
Købesummen er vigtig
Inden køber forlader indkørslen med bilen, så man som sælger sikre sig at begge er enige om købsprisen, og der ikke er nogen form for tvivl om den. Dette er for sælgers økonomiske sikkerhedsskyld. Dette kan sikres på flere måder. Betalingen kan foregå via kontanter eller en bankcertificeret check - da man er sikker på, at der er dækning på checken. Ellers kan man gøre det med en bankoverførsel, men sørg for at overførslen er straks, da den ellers kan annulleres, når køber forlader matriklen og sælger ender uden penge.
Bilen kan ikke omregistreres uden registreringsattest
Det kan ske, at sælger ikke har adgang eller smidt registreringsattesten til bilen væk inden salget. Dette er ikke optimalt, da det ikke er muligt at lave et ejerskifte på bilen uden en registreringsattest. Skat kræver en registreringsattest, når der skal omregistreres biler, og det er derfor vigtigt at have styr på den. Skulle du have mistet attesten, så skal du kontakte Skat og få tilsendt en ny.