23948sdkhjf

Husk boligadvokaten ved boligkøb

Det er en langstrakt og dyr proces at købe en bolig.

Hvis man ikke sikrer sig ordentligt, inden man skriver under på købsaftalen, kan processen desværre fortsætte efter købsaftalen er underskrevet. Det kan du undgå ved at få hjælp fra en boligadvokat, der under hele processen kan holde øje med, at det hele går rigtigt for sig og, der ikke er nogle faldgruber i købsaftalen, der kan give bagslag.

Hvor kan boligadvokaten hjælpe?
Ved et helt almindeligt boligkøb er det en god ide at gøre brug af en boligadvokat flere steder:

- Købsaftalen: Inden du skriver under på købsaftalen, kan det kun anbefales at søge assistance hos en boligadvokat. Advokaten gennemgår aftalen i detaljer og sikrer, at alle juridiske aspekter er i orden, så du ikke gør en dårlig handel, der kan give dig ærgrelser og ubehagelige økonomiske overraskelser efter købet. Advokatens hjælp sikrer på den måde både, at du ikke skal ligge søvnløs over, om alt det juridiske er, som det skal være og, at du ikke skal bruge mere tid på købet, når du har skrevet under.

- Tilstandsrapporten og energimærkning: Det er ikke let som køber at gennemskue de udtryk og anmærkninger, som tilstandsrapporten indeholder. Det kan en boligadvokat hjælpe dig med at oversætte til forståeligt dansk. Måske er det også nødvendigt at få en håndværker til at foretage endnu et kig på et specifikt problem.

- Lad advokaten besigtige boligen: I det hele taget kan det være en god ide at tage din boligadvokat med ud og se den bolig, du gerne vil købe. En bolig advokat har ofte stor erfaring i boligkøb og ved, hvad man skal kigge efter og, hvor der kan være problemer.

- Tinglyste servitutter mm.: Før du overvejer et køb af en bolig, skal du sætte dig ind i, om der er tinglyste servitutter på ejendommen, som kan forhindre dine planer med grunden eller boligen. Her har du brug for boligadvokatens juridiske viden for at gennemskue boligens tinglyste forhold.

- Forpligtelser: Både køber og sælger har særlige forpligtelser ved et boligkøb. Køberen skal sørge for at ejendomsskiftet bliver tinglyst og, sælger skal udarbejde en købsaftale. Det er i begge tilfælde godt at have en boligadvokat med på sidelinjen, som garanti for, at det hele går rigtigt for sig.

Ud over de punkter, der er nævnt herover, er der en række praktiske foranstaltninger i forbindelse med et køb af en bolig, som en boligadvokat kan være behjælpelig med. Det drejer sig for eksempel om skødeskrivning og bankaftaler. En boligadvokat er uvildig og varetager udelukkende dine interesser i købsprocessen.

Kan en boligadvokat sørge for alt?
En boligadvokat kan sørge for rigtig meget af arbejdet i forbindelse med et boligkøb. Men der er noget, du ikke kan uddelegere og derfor selv må tage dig af. Det drejer sig om den indledende samtale med din bank, om forsikring og bud på boligen eller boligerne du har interesse i. Men i udgangspunktet kan du videregive langt størsteparten af arbejdet i forbindelse med boligkøbet til en boligadvokat.

Vælg den rigtige boligadvokat
Det er en god ide at vælge en boligadvokat, der er registreret i interesseorganisationen Advokatsamfundet. Det er en organisation for danske advokater, hvor medlemmerne er underlagt et etisk kodeks, der er en garanti for, at den boligadvokat du vælger kun varetager dine interesser – ikke sælgers eller bankens.

Er det nødvendigt med en boligadvokat?
Det er en stor sikkerhed for dig som køber at benytte en boligadvokat i købet af din bolig. Advokaten vil sikre, at der ikke pludselig dukker uforudsete juridiske problemer op, som kan trække i langdrag og koste dyrt. Med en tilstandsrapport, energirapport og købsaftale, der er tjekket igennem af en boligadvokat, kan du glæde dig over dit køb og bruge din tid og energi på at skabe dig et godt hjem.

 

Send til en kollega

0.031