23948sdkhjf

Erhvervslejekontrakt: Ikke et lovkrav, men kan spare dig for penge

En erhvervslejekontrakt er en god ide at overveje.

En mundtlig aftale er aldrig sikker, og der kan let opstå misforståelser og konflikter med lejer og udlejer - også selvom parterne er gode venner til en start. Men det kan du undgå, enkelt og nemt, med en erhvervslejekontrakt. I dag kan den oprettes og underskrives online på bare 10 minutter.

Hvornår er en erhvervslejekontrakt et krav?
Det er som udgangspunkt ikke et lovkrav, at der laves en erhvervslejekontrakt mellem lejer og udlejer af et erhvervslejemål - medmindre én eller begge parter kræver det.

Derudover skal erhvervslejekontrakten indeholde en række punkter for, at den kan betegnes som juridisk gyldig. Du kan læse hvilke her.

Hvornår skal man bruge en erhvervslejekontrakt?
Hvis lejemålet skal bruges i til erhverv, skal der laves en erhvervslejekontrakt og ikke en almindelig lejekontrakt. Det er underordnet, hvilke fysiske rammer der er for lejemålet - eksempelvis om det er en lagerbygning eller en butik. Det er alene formålet med lejemålet, der er afgørende - altså om der skal drives erhverv fra lejemålet.

Er der forskel på lejekontrakt til erhverv og til privat?
Ja og nej. Ens for både erhvervslejekontrakter og almindelige lejekontrakter er, at begge typer af kontrakter regulerer lejeforholdet. Det vil sige, at det er kontrakten der beskriver de vilkår, der er gældende for det specifikke lejemål. Kontrakten er altså en form for juridisk forventningsafstemning, hvor udlejer og lejer bliver enige om de betingelser, som gælder for begge parter.

Dér hvor erhvervslejekontrakten adskiller sig fra lejekontrakten til privat brug, er i forhold til aftalefrihed mellem parterne. Årsagen til dette er, at en erhvervslejekontrakt er reguleret af erhvervslejeloven, hvor en lejekontrakt til privat brug er reguleret af lejeloven. Lejeloven beskytter i høj grad lejeren, og derfor er indholdet i en almindelige lejekontrakt langt hen ad vejen forudbestemt. Erhvervslejeloven beskytter ikke på samme måde lejeren, og derfor er der stor aftalefrihed i erhvervslejekontrakter.

Hvem er ansvarlig for at lave erhvervslejekontrakten?
Det er ikke afgørende, hvem der laver erhvervslejekontrakten. Typisk vil det dog være udlejer, da vedkommende som udgangspunkt har indsigt i, hvilke forhold der gør sig gældende for det enkelte lejemål. Derfor er han eller hun typisk også bekendt med de oplysninger, der skal gives i erhvervslejekontrakten.

Hvordan laver jeg en erhvervslejekontrakt?
Hvad enten du er udlejer eller lejer, kan du lave en erhvervslejekontrakt online - eksempelvis hos LegalDesk.dk, der er Danmarks førende udbyder af automatiserede digitale dokumenter. Du laver din erhvervslejekontrakt ved at give en række oplysninger i en formular på hjemmesiden. Det er de samme spørgsmål, som en advokat ville stille i samme situation, og det tager kun 10 minutter. På baggrund af dine svar, bliver kontrakten automatisk fremstillet og du får den tilsendt, så snart betaling er gennemført.

Hvordan gør jeg erhvervslejekontrakten gyldig?
Erhvervslejekontrakten skal underskrives af begge parter, dvs. henholdsvis udlejer og lejer og er herefter gyldig. Hos LegalDesk.dk kan du underskrive med NemID, så der hverken er behov for at printe eller scanne.

Send til en kollega

0.046