23948sdkhjf

Boligboomet i Danmark fortsætter

Det ser godt ud for det danske boligmarked, både når det gælder køb, salg og nybyggeriprojekter.

Danske boligadvokater melder om stadig opsving i købs- og salgsbranchen, hvor flere i dag kontakter boligadvokater ved køb af bolig, for at sikre sig en transparent og fair handel – og en bolig, som køberen kan sidde i trods udsving i økonomien. Særligt i hovedstadsområdet skal man være hurtig på aftrækkeren, hvis man vil have fingrene i en ordentlig bolig. Derfor ser flere og flere fordelene ved at bruge boligadvokater, så de ikke misser vigtige detaljer i farten under bolighandlen.

Boligboom og boligkøb
Trods flere statslige arbejdspladser flyttes til landets mindre beboede byer, søger et stigende antal danskere stadig bolig i landets større byer. Det har fået priserne til at eksplodere i særligt København og urbaniseringen udråbes i dag til at være en af de største tendenser på boligmarkedet. Og det er ikke en tendens, vi skal regne med stilner af igen – bylivet vil fortsat tiltrække flere og flere.

Der er rift om de gode lejligheder hos landets boligsøgere. Særligt hovedstadens ejerlejligheder er populære. Det betyder, at der er travlhed at spore hos danske boligadvokater, der hjælper de søgende med alt det juridiske og praktiske omkring køb af bolig – for der er nemt et par hundrede om buddet, ved de gode boliger og centrale lejligheder, og køberen gives ikke megen betænkningstid – hvis nogen overhovedet. Derfor ønsker et stigende antal danskere at have eksperter med sig under den hektiske jagt.

Flere byggeriprojekter og flere i job
Siden finanskrisens med stor kraft hev i håndbremsen på det danske boligmarked, har landets boligbyggeri og –salg kæmpet for at komme op på samme niveau af boligprojekter og -handler, som vi så før krisen. Men hjulene kører hurtigere og hurtigere og det kaster stadig flere byggeprojekter og ansættelser af sig over hele landet.

Nye boligprojekter har været en stigende investering over de senere år, særligt på Sjælland og omkring Århus. Seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at byggebeskæftigelsen steg i første kvartal i år, og vi ser flere påbegyndte boliger samt mere erhvervsareal. Det betyder med andre ord, at det samlede påbegyndte etageareal steg med hele 23 procent fra sidste kvartal 2018 til første kvartal i år.

Vi er stadig ikke på samme niveau som før krisen, men grafen er i stadig opadgående retning.

I Region Hovedstaden har bygherrer for 2019 planlagt byggerier for over 42 milliarder kroner – det er knap en milliard mere end sidste år. Det beløb fordeler sig på bolig, erhverv og hospitalsbyggeri. Der er generelt gang i byggebranchen over hele det danske land, hvor planlagte byggeprojekter anslås at ramme 93,8 milliarder kroner.

Den fortsatte vækst i dansk boligbyggeri betyder flere ansættelser inden for byggebranchen, og det er positivt for håndværkere og specialister - ikke kun i Hovedstadsområdet men i alle landets større regioner.

Der er mere end 15.000 byggeprojekter i Danmark. Det tal dækker over både kommende, igangværende og afsluttede nybyggerier fordelt over det meste af landet, med flest på Sjælland. Projektbyggerier skyder op i landskaberne og er særligt tydelige i og ved landets største byer – de er et markant symbol på urbaniseringens stædige fastholdelse i Danmark.

Send til en kollega

0.031