3 renoveringer der kan øge din boligs værdi
Boligrenoveringer kan være svære at komme igennem, fordi der er mange valg, der skal tages, og ofte er det ikke helt billigt. Men selv de mindste renoveringer kan øge husets værdi. Derfor får du i denne artikel gode råd til, hvad du kan gøre, for nemmere at kunne sælge dit hus.
Renover køkkenet og badeværelset
Ofte frarådes det, at man udskifter køkkenet og totalrenoverer badeværelset, da køberen måske har en anden stil end dig og derfor har lyst til at udskifte det, du sætter i. Alligevel kan det være en god idé at renovere både køkken og bad, så huset ser mere indbydende ud.
Hvis du renoverer for at sælge, er det ofte bedst at holde sig til husets stil, så de renoverede rum ikke fremstår malplacerede i forhold til resten af indretningen. Derudover er det en god idé måske ikke at udskifte for mange elementer men i stedet fokusere på at opfriske rummene med maling, folie og måske nye klinker. For mere inspiration og gode råd kan du hos AUBO Køkken og Bad få idéer og professionel hjælp til dit projekt.
Energirenover din bolig
En af de renoveringer, der oftest får flest potentielle købere til, er en energirenovering. I dag er mange boligkøbere meget påpasselige med energimærkninger, da der kommer stadig strengere krav til boligerne, mens ønsket om en lav energiregning stadig bliver højere. Én måde at energirenovere på er ved at udskifte vinduer og døre. På den måde kan du både ændre på husets udseende, så det ser mere imødekommende ud, mens du samtidig får mindre varmespild i boligen.
Derudover kan du hulrumsisolere eller isolere på loftet, hvilket også ofte kan forbedre energimærkningen på boligen. Udover dette kan du investere i alternative varme- og energikilder end fjernvarme eller et fyr. Det kan eksempelvis være solceller eller jordvarme. Dette kan nemlig også være med til at gøre din bolig mere attraktiv på markedet.
Udskift taget
Et tagskifte behøver ikke nødvendigvis at være dyrt, men ofte er det en af de renoveringer, der giver flest penge retur, når du sælger boligen. Ofte kan du tjene hele prisen og måske endda mere hjem, hvis du udskifter taget. At udskifte taget er både en måde at ændre husets udseende på, samtidig med at det kan mindske varmespild, og derfor kan det også ses som en energirenovation.
Hvis du ønsker at skifte taget, skal du dog vide, at det oftest er de billige tagtyper som ståltag, der tiltrækker flest potentielle købere. Et nyt ståltag kan ofte holde i mellem 40 til 50 år, og det kan i mange tilfælde lægges direkte ovenpå husets nuværende tag. Derfor tager det ikke lang tid at montere taget, så du sparer derfor penge på den professionelle hjælp, hvilket er med til at gøre prisen på ståltage lavere end andre tagtyper.