Mangler du tips til indretning af spisestuen? Læs med her
Her finder du nemlig en række tips, der hjælper dig til at skabe den spisestue, som du går og drømmer om - uanset om det er en minimalistisk, hyggelig eller farverig en af slagsen.
Møbler med godt design og lækker komfort
Når du indretter din spisestue, er det helt essentielt, at du vælger møbler, der både er flotte i design og komfortable. Ved at vælge møbler, der opfylder begge dele, er du sikker på, at du har møbler, der holder de næste mange år, og som bidrager med noget godt til din indretning. Umiddelbart tænker du måske, at det er dyrt at købe møbler, der både har et lækkert design og god komfort, men det behøver ikke at være tilfældet. Der findes nemlig flere steder, der giver dig muligheden for at købe lækre møbler til billige penge. Du kan blandt andet finde billige møbler fra Erling Christensen, der opfylder begge krav.
Spisebord og -stole er selvfølgelig essentielle, når det kommer til spisestuen, men det er også en god ide at investere i sådan noget som et vitrineskab, en reol eller kommode. Disse er nemlig både med til at understrege stilen og øge funktionaliteten i rummet.
Vær ikke bange for at pynte
Du må ikke være bange for at bringe pynt og detaljer ind i din spisestue. Det er nemlig noget, der hører til i spisestuen, lige såvel som det hører hjemme i stuen, soveværelset og andre rum i hjemmet, når du ønsker at bringe en særlig stemning ind i rummet. Tænk dig om, når du vælger en lampe til din spisestue, hæng billeder op på væggene, find nogle lækre gardiner og pynt med dit bedste nips.
Det er alle disse småting, der er med til at sætte prikken over i’et på din indretning, og du skal derfor endelig give den gas. Din spisestue bliver også mere personlig, når du sørger for at pynte den og gå op i detaljerne.
Farver er vigtigt
Den fejl som mange begår, når de indretter, er at de holder sig langt væk fra farver. Ofte er dette en af grundene til, at spisestuen ikke ender ud som tiltænkt. Du skal altså ikke være bange for at bevæge dig væk fra sort, hvid og grå. Bring i stedet noget varme ind i billede med brune farver, eller skab eksplosion af farver ved at kombinere eksempelvis gule og blå nuancer.
Farver er ikke kun for dig, der forsøger at bevæge dig væk fra det minimalistiske. Farver kan også nemt være minimalistiske, og du kan derfor ikke bruge dette som undskyldning for at undgå dem. du behøver ikke at gå så langt, at du maler gulve og vægge i en skrigende farve, men bare at dine hynder, vaser eller lignende har en farve, er det mere end rigeligt.