23948sdkhjf
Del siden
Job

CTS-rådgiver til El og Automatik afdelingen

Har du lyst til at arbejde i en rådgivende ingeniørvirksomhed med spændende opgaver inden for el og automatik, og hvor opgaverne ofte er selvstændige, varierende og udfordrende? Så er du måske den person, vi har brug for.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Københavns Kommune

Hos os får du mulighed for at:

  • Arbejde med varierende el-projekteringsopgaver inden for bygningsbranchen.
  • Bidrage til udarbejdelse af projektmateriale i alle projekteringsfaserne.
  • Deltage i byggepladsopgaver og bl.a. udføre tilsyn.
  • Bidrage til den faglige udvikling og vidensdeling.
  • Være med til at fremme udviklingen mellem det el-faglige og en ambition om mere bæredygtigt byggeri.

Wissenberg A/S er en mellemstor rådgivende inge­niørvirksomhed med ca. 100 medarbejdere. I vores El og Automatik-afdeling er vi i øjeblikket ti personer. Det betyder, at du ikke ”forsvinder i mængden”, men bliver en integreret del af vores team fra dag ét. Hos Wissenberg kender alle hinanden.

Som rådgivende ingeniører arbejder vi typisk med alment boligbyggeri heriblandt nogle af Danmarks allerstørste renoveringsprojekter for almene boligområder til mere end en 1 mia. kr. Herudover arbejder vi med plejecentre, skole- og institutionsbyggeri, kulturinstitutioner samt hoteller, kontor- og administrationsbyggeri. Du kan se frem til en hverdag i et stærkt fagligt miljø og med spændende arbejdsopgaver.

Vi forventer, at du:

  • Er færdiguddannet elinstallatør med mindst et par års erfaring.
  • Kan løse opgaver selvstændigt og i samarbejde med kollegaer.
  • Har interesse for og måske også erfaring med at arbejde med CTS.
  • Trives med fagligt stærke kollegaer, hvor der både er plads til nørderi og et godt grin.

“Nogle gange vædder vi om kvadraterne, inden vi starter en ny sag op. Den, der ender med at være længst fra, henter kaffe. Det giver som regel nogle sjove diskussioner. I det hele taget har vi det ret sjovt i afdelingen.”

En virksomhed med værdier
Wissenberg A/S er en multidisciplinær, rådgivende ingeniørvirksomhed, grundlagt i 1979, der tilbyder rådgivning i alle faser fra idéudvikling til drift inden for alle former for byggeri og projektledelse. Vi bor i flotte lokaler lige ved Nørrebro Station.

Wissenbergs hovedvirke er inden for det støttede byggeri og særligt renovering af almene boliger. Vi arbejder med nybyggeri og renovering inden for bolig-, skole-, daginstitutions-, idræts-, kultur-, erhvervs- og administrationsbyggeri.

Ud over El og Automatik har vi afdelinger for Konstruktion, Byggestyring, VVS og Energi, Klimatilpasning og Byrum samt Bygherrerådgivning. Dette bevirker, at vi som rådgivere har et stort spænd i vores ydelsesområde, og vi bistår i dag bygherrer og kunder inden for alle typer projekter og i alle projektfaser.

Vi er ejet af partnere, drevet af engagement og tænker på os selv som en familie. Vi har et stærkt socialt fokus, og vi plejer den kultur, der har gjort virksomheden til det, den er i dag.

I Wissenberg har vi mange af de fordele, en stor virksomhed kan tilbyde, og samtidig tilbyder vi en nærhed og et personligt engagement i den enkelte medarbejder.

Wissenberg A/S
Hejrevej 26
2400 København NV
Københavns Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Lyder stillingen som noget for dig?
Vi ser frem til at modtage dit CV. Du skal maile det til Per Jensen på pj@wissenberg.dk.
Per er afdelingsleder for vores El og Automatik-afdeling. Du behøver ikke at skrive en egentlig ansøgning.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Per på 2725 3484.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og stillingen er ledig til besættelse snarest muligt.

Løn efter kvalifikationer.

Søg job

Send til en kollega

0.032