Murer til København og Nordsjælland
Du kommer både til at bruge dit hoved og dine hænder ude på opgaverne. - Michael Bøeck, direktør
- Er du til en hverdag med fart på og masser af daglige udfordringer?
- Og har du lyst til at udvikle dig i en traditionsrig virksomhed med kompetente kollegaer og god værkstedshumor?
Alle typer mureropgaver
Som murer kører du typisk ud på opgaverne hjemmefra for at servicere, vedligeholde, ombygge og renovere hos vores mange private samt erhvervs- og offentlige kunder. Afhængigt af opgavernes størrelse samarbejder du med dine kollegaer og da vi er en moderne virksomhed, udstyrer vi dig selvfølgelig med det elektroniske udstyr og en veludrustet bil. Vi sørger for uddannelse og ajourføring indenfor dit område, så du altid har den nyeste viden indenfor faget.
Det er jo hverdag det meste af tiden, så den skal være god, udfordrende og sjov. Og det er den helt sikkert her. Vi har opgaver, der med sikkerhed udfordrer alle dine murerfaglige evner.
- Michael Bøeck
En topmoderne Gazellevirksomhed med stolte håndværkstraditioner
Du bliver en del af en Gazellevirksomhed, der ovenikøbet har vundet Egedals prestigefyldte Erhvervspris i 2017. Vi er et moderne firma med over 50 dygtige kollegaer, der stadig holder fast i de gode håndværkstraditioner og udfører alt indenfor el-, maler-, tømrer- og murerfaget. Vi tilbyder en fordelagtig lønpakke, hvor kvalifikationer og løn hænger sammen, fuld IT-pakke og servicebil. Vi afholder løbende sociale arrangementer i virksomheden med fokus på hygge og samvær, så vi styrkes kollegialt.
Vi er en virksomhed med stolte håndværkstraditioner, som både er moderne og samtidig traditionel. Denne kombination samt branchens mest kompetente medarbejdere gør os til det stærkeste hold i branchen.
- Michael Bøeck
- Du er uddannet murer med erfaring fra en lignende stilling
- Du har B-kørekort
- Du behersker dansk i skrift og tale
- Du starter dagen med et smil og er altid klar til nye udfordringer
Du skal synes om at udføre selv de mindste opgaver efter højeste standard. Og så skal du kunne arbejde selvstændigt og have lyst til at arbejde hos os i en længere årrække. Du bliver helt sikkert glad for det.
- Michael