Skoler, rådhuse, sportshaller og jobcentre fyrer for gråspurvene
Mere end 60 pct. af landets skoler, rådhuse, jobcentre, sportshaller og andre kommunale bygninger har dårlig isolering, utætte vinduer og et højt varmeforbrug, viser en ny analyse fra Dansk Industri.
Dykker man ned i tallene viser det sig, at 696 kommunale bygninger i København og 751 i Aarhus har energimærke D til G. Det svarer til, at henholdsvis 67 og 74 pct. af de to kommuners bygninger har et højt energiforbrug.
På landsplan har 17.969 kommunalt ejede energimærkede bygninger energimærke D til G, hvilket svarer til 64 pct. Hertil kommer at knap hver fjerde kommunale bygning opvarmes med gas. Det er i alt cirka 7.000 kommunale bygninger.
– Det er for kommunerne, som for alle andre med naturgas, en hasteopgave at få skiftet naturgassen ud med fjernvarme, varmepumpe eller anden varmekilde. Når kommunerne alligevel er i gang med den opgave, er det oplagt i samme ombæring at skifte vinduer, isolere og hvad der ellers skal til for, at bygningen udnytter energien bedst muligt, siger branchedirektør Anders Stouge, DI Byggeri, i en pressemeddelelse om analysen.
Efterlyser krav om en renoveringsrate
I Midt- og Vestjylland er det cirka halvdelen af alle kommunalt ejede bygninger, der har energimærke D til G, mens det på Bornholm og i hovedstadskommunerne er henholdsvis 82 og 71 pct.
– Ligesom der er et krav om en årlig energirenoveringsrate på minimum tre procent af de statslige bygninger, bør der være et tilsvarende krav om en renoveringsrate på minimum tre procent i den kommunale bygningsmasse, sådan som det anbefales i det kommende energieffektivitetsdirektiv, siger Anders Stouge og fortsætter:
– Det bør være en bunden opgave for politikerne på Christiansborg at tage stilling til her efter valget. Der er simpelthen alt for mange skoler, rådhuse, jobcentre, sportshaller og andre kommunale bygninger, der fyrer for gråspurvene.
