23948sdkhjf

Ordreindgangen dykker hos NCC

Ordreindgangen tog et dyk, men  til gengæld er der fremgang på toplinjen

Ordreindgangen har taget et dyk hos entreprenørkoncernen NCC, der nu mærker effekten af inflation og stigende renter. Men situationen er ikke entydig, understreger adm. direktør Tomas Carlsson, der peger på, at efterspørgslen på bolig- og erhvervsbyggerier fortsat er høj.

Mens der i andet kvartal af 2021 landede ordrer for 16,6 mia. SEK. i koncernens ordrebog, lød ordreindgangen i det netop forgangne kvartal på 12,8 mia., mens den samlede ordrebog på 61 mia. kr. dog er 2 mia. større end i fjor på samme tid.

– Effekterne af inflation, højere renter og økonomisk usikkerhed var mere mærkbare i andet kvartal end tidligere i året. Samtidig er situationen ikke entydigt, da øget usikkerhed er kombineret med store industriinvesteringer og fortsat efterspørgsel efter boliger og offentlige bygninger, udtaler Tomas Carlsson i en kommentar til kvartalsrapporten.

Mens ordreindgangen altså tog et dyk, er der til gengæld fremgang på toplinjen, hvor nettoomsætningen beløber sig til 14 mia. SEK mod 12,7 i andet kvartal 2021, og samme billede viser sig, når man ser på året til dato. De første seks måneder har budt på en samlet toplinje på 24,1 mia. mod 22,9 mia. i 2021, mens indtjeningen i både første halvår samt i årets andet kvartal ligger en tand lavere end i fjor.

På det danske marked steg NCC’s kvartalsomsætning fra 2 til 2,7 mia. SEK., mens ordreindgangen også her tog et dyk fra 2,4 til 1,9 mia. I kvartalsrapporten fremhæves desuden NCC’s salg af 12.500 kvm kontorbyggeri i Valby til en værdi af 620 mio. DKK, der forventes indregnet i koncernens resultat i første kvartal af 2023.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158