23948sdkhjf

Nordsjællandsk entreprenør går 110 millioner tilbage på toplinjen

Entreprenørvirksomheden HHM A/S med hovedsæde i Hillerød omsatte i 2021 for 830 mio. kr. hvilket var mindre end forventet og 109 mio. kr. mindre end året før.

HHM's resultat før skat endte på 41 mio. kr., hvilket var 9 mio. kr. under 2020-resultatet. Selskabets målsætning for en overskudsgrad på 5 pct. blev opnået i både 2021 og 2020. 

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse med henvisning til endnu ikke offentliggjorte regnskabstal.

Ved udgangen af 2021 var HHM’s egenkapital 104 mio. kr., og virksomheden har ingen rentebærende gæld.

Boliger fylder ordrebogen

2021 bød også på et rekordhøjt antal boligafleveringer, lyder det også fra HHM. Og det er fortsat boligbyggeri, der fylder i ordrebogen - også de næste par år.

Selskabet henviser i den forbindelse til samarbejdsmodellen om tidlig inddragelse:

- Vi vil realisere kundens behov for byggeri i en tryg proces. Og det vil vi være blandt de bedste i branchen til. Derfor bliver vores byggesager evalueret af Byggerating i samarbejde med bygherre på fire parametre: Tid, Mangler ved afleveringen, Arbejdsmiljø og Kundetilfredshed. Evalueringen går fra A – E, hvor A svarer til det bedste. HHM har fire A’er, og dem er vi stolte af, fortæller adm. dir. i HHM Svend Pedersen i pressemeddelelsen.

Lavere omsætning i vente

HHM går ind i 2022 med en tilfredsstillende ordrebeholdning, der fortsat består af mange boligbyggerier. Men da produktionen på flere, større projekter først bliver sat i gang i midten af 2022, vil omsætningen i år blive lavere end 2021.

Derudover er der en forventning om, at leveringsudfordringer og de stigende priser på byggematerialer, vil føre til en lavere indtjening i 2022 end de seneste år.

HHM A/S
mio. kr. 2021 2020 2019
Omsætning 829,6 939,5 783,9
Bruttofortjeneste 130,2 130,7 99,3
Resultat før skat 41,3 50,5 28,7
Årets resultat 31,6 39,3 22,2
Samlede aktiver 274,4 321,0 273,1
Egenkapital 104,8 103,2 79,9
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2021.
Læs mere om: HHM
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094