Mercedes er helt elektrisk: Runder 25.000 el-varebiler
Mercedes-Benz Vans er i hastig udvikling, når det gælder de elektriske modeller. Med et samlet produktionstal på 25.000 enheder har mærket nu nået en milepæl i ambitionen om at blive den førende producent af elektriske varebiler på lang sigt.
Ved udgangen af 2021 var Mercedes-Benz markedsledende inden for mellemstore og store elektriske varebiler i Europa. Alene i de tre første måneder af 2022 har fabrikken med 2.700 leverede enheder mere end fordoblet salget på europæisk plan.
6.000 el-varebiler i Danmark
- På det danske marked er interessen for elektrisk mobilitet i varebilssegmentet fortsat stigende, og særligt når det gælder de danske Vito-kunder er vi kommet godt fra start i 2022. Vi har løftet vores markedsandel til 17,5 procent i årets første tre måneder, fortæller salgschef hos Mercedes-Benz Vans i Danmark, Louise Klink-Raaschou.
- Vi har leveret mere end 600 elektriske biler de seneste få år.
I 2010 lancerede Mercedes-Benz den elektriske Vito E-Cell, som var en batteridrevet udgave af den populære varebil. Siden er sortimentet udvidet. I dag består den elektriske familie af mellemstore varebiler af:
- eVito
- eVito Tourer
- EQV (MPV-model)
- eSprinter
- eCitan kommer i løbet af 2022.
Ny e-Sprinter
Mercedes-Benz er i fuld gang med at udvikle en ny eSprinter, som netop har gennemgået ekstreme kuldetests i Nordsverige.
Med tre forskellige størrelser batterier og flere køretøjsvarianter vil den næste generation eSprinter henvende sig til flere kundesegmenter. Desuden vil rækkevidde - afhængigt at konfiguration - blive mere end fordoblet.
Artiklen er en del af temaet Varebiler.