23948sdkhjf

Renæssance-teknik gør snedkerkøkkener til allemandseje

Med det nye Terna-køkken vil Aubo gøre det klassiske snedkerkøkken til allemandseje. Ved hjælp af den ældgamle intarsia-teknik har køkkenproducenten nemlig udviklet et mere prisbilligt alternativ til massivtræ og fingertapninger, hvor finerede overflader sikrer snedkerudtrykket, mens kernen udgøres af spånplade. 

– Terna er en produktserie, som ingen andre danske køkkenfirmaer har. Vi har udviklet en teknik, der kan give den lækre snedkerkøkken-fornemmelse, som mange efterspørger, men til en langt mere fordelagtig pris, fortæller Jørgen Jensen, der er salgschef på det danske marked.

Det var under coronapandemien, den vestjyske køkkenproducent fik øjnene op for den gamle italienske håndværksteknik, der havde sin storhedstid under renæssancen. Den megen rift om råmaterialer sendte Aubo på jagt efter alternativer, og her kastede man sig altså over intarsia-arbejdet, der nu har ledt til den nye køkkenserie.

Skufferne i Terna-serien består af en overflade af milimetertynd egetræsfiner, mens resten af skuffen fremstilles af genanvendte træspåner, og ifølge Jørgen Jensen er det ikke kun den økonomiske besparelse, der er en gevinst. Udtryksmæssigt vurderer han også, at de nye køkkener vil falde i god jord hos de skandinaviske kunder.

– I Danmark vil vi gerne have rene linjer, ro og harmoni i vores køkkener. Det tilbyder Terna-skufferne, fordi de kan bygges tæt og elegant uden mellemliggende sider, som der er tradition for at bruge, når man designer massive træskuffer, forklarer salgschefen.

Læs mere om: Aubo
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093